3POINT
Nyheder13. jan. 2019

Brøndby-talent: Vi spillede overlegent

Brøndby spillede overlegent mod BSF, lyder det fra midtbanespilleren Frederik Nørrestrand, der også er tilfreds med hvordan han selv fik vist sig frem i kampen.

3point person
3point.dk13. jan. 2019

Brøndby spillede overlegent mod BSF, lyder det fra midtbanespilleren Frederik Nørrestrand, der også er tilfreds med hvordan han selv fik vist sig frem i kampen. Brøndby spillede søndag eftermiddag årets første testkamp og det blev til en stor sejr på 8-0 over BSF. Frederik Nørrestrand fra U/19-holdet spillede hele anden halvleg på 6'er-positionen og han var ganske tilfreds med indsatsen. - Jeg synes vi spillede overlegent. Vi var gode med bolden og tog de rigtige beslutninger. Jeg synes vi leverede en god anden halvleg, siger Nørrestrand til 3point.dk. Nørrestrand understreger, at det er vigtigt at de unge spillere viser sig frem, når de får muligheden for at spille med Superliga-truppen. Han er også ganske tilfreds med de takter, som han selv fik vist. - Det gælder om at gribe chancen, når den er det. Det er virkelig vigtigt, at man får vist sig godt frem i disse kampe. - Jeg gjorde det fint med min positionering defensivt og offensivt. Jeg fik spillet nogle fine bolde frem. Men jeg vil stadig gerne arbejde på mit duelspil, så der er stadig lang vej endnu. Den 17-årige midtbanespiller spillede en god kamp mod BSF. Han virkede rolig, placerede sig godt og spillede mange gode og fremadrettede afleveringer. Det er noget han har arbejdet på siden omskolingen fra højreback. - Jeg arbejder med det til daglig. Hvis jeg ikke spiller bolden frem, har jeg en U/19-træner, der nok skal gøre mig opmærksom på det. - En af mine kompetencer er min aggressivitet. Jeg synes også jeg er blevet bedre til at spille bolden frem i banen, så jeg synes 6'er-positionen passer mig rigtig godt. Frederik Nørrestrand har for nylig forlænget sin kontrakt med Brøndby, så den nu løber frem til sommer.

Mest kommenterede nyheder