
Teis Markfoged
Brøndby-talent forlænger med SønderjyskE
Roni Arabaci med en nær fortid i Brøndby Masterclass har fået sin aftale med Superliga-klubben SønderjyskE forlænget. Den løber nu til næste sommer.

I løbet af sommeren gik Roni Arabaci fra at være U/19-spiller i Brøndby Masterclass til at være senior. Den 19-årige angriber blev dog ikke tilbudt en aftale med de blå/gule på Vestegnen. I stedet gik turen til Haderslev og en prøvetræning hos SønderjyskE, som resulterede i en kontrakt frem til nytår. Den er nu blevet forlænget.
- Han har haft en god udvikling, siden han blev tilknyttet Superliga-holdet i sommer, og vi føler, det er rigtigt at se, om denne udvikling kan fortsætte det næste halve år og udmønte sig i spilletid for 3F Superliga-holdet. Vi glæder os til at følge ham på den videre færd i vores stærke miljø omkring Superliga-truppen, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til SønderjyskE's hjemmeside.
Den nye aftale løber frem til næste sommer. Det er endnu ikke bæevet til spileltid i Superligaen for Roni Arabaci.