3POINT
Nyheder6. sep. 2015

Brøndby tager fire flygtninge i praktik

Brøndby IF har udvidet samarbejdet med velgørenhedsorganisationen Fatimas Hånd. Det betyder at klubben tager imod fire flygtninge fra Eritrea, og giver dem en g

3point person
3point.dk6. sep. 2015

Brøndby IF har udvidet samarbejdet med velgørenhedsorganisationen Fatimas Hånd. Det betyder at klubben tager imod fire flygtninge fra Eritrea, og giver dem en god start på tilværelsen i Danmark med et praktikforløb. Det betyder at de fire flygtninge Abraham, Yonas, Yosuief og Mhretab skal starte i et tre måneder langt praktikforløb fra den 14. September, hvor de to-tre dage om ugen skal være en del af stadionpersonalet på Brøndby Stadion. Formålet med praktikforløbet, er at give de fire flygtninge en god start på hverdagen i Danmark, efter at de netop er blevet flyttet fra et asylcenter til deres nye hjem. - Det handler om at tage et medansvar for at hjælpe de nytilkomne i det danske samfund og klæde dem på til en ny tilværelse i helt nye omgivelser. Ved at vi etablerer et praktikforløb som dette, kan Abraham, Yonas, Yosuief og Mhretab begynde at opbygge et netværk, og de oplever samtidig, hvordan de skal falde ind med kollegaer i et nyt samfund og tage ansvar for diverse opgaver, siger Brøndby IF's nyudnævnte direktør Søren Vadmand til klubbens hjemmeside. Samarbejdet er ikke mindst kommet i stand takket være Brøndby IF's event-medarbejder Anders Chahrour, som også er stifter af Fatimas Hånd: - Praktikforløbet betyder, at alle fire får en mulighed for at komme trygt og roligt i gang i Danmark. De er meget taknemmelige og giver udtryk for, at det er rart at føle, at de gavner, og at de kan begynde at tage ansvar på en arbejdsplads. Det er et vigtigt fundament i deres start i det danske samfund, udtaler Chahrour. Brøndby IF oplyser ligeledes at der er flere lignenede initiativer på vej.

Mest kommenterede nyheder