3POINT
1738248354-IMG_9051.jpeg

Nanna Møller Karlsen

Nyheder4. feb. 2025

Brøndby taber til IFK Värnamo i næstsidste test

Brøndbys defensiv spillede en uheldig rolle i aftenens nederlag på 2-3 til svenske IFK Värnamo.

3point person
Anders Villaume Vestergaard4. feb. 2025

Cheftræner Frederik Birk havde rystet posen godt og grundigt frem mod næstsidste træningskamp, der blev spillet imod IFK Värnamo tirsdag aften. 

Kevin Tshiembe var at finde på højrebacken, der blev plads til unge talenter og så var der uofficiel debut til den nyligt ankomne keeper Gavin Beavers. 

Opgøret skulle lige bruge ti minutter på at komme i omdrejninger, men derefter blev det en underholdene første halvleg af en træningskamp. 

Der blev mulighed for Gavin Beavers til at tage Brøndby-hanskerne i brug for første gang, da Värnamo fik en stor chance på en friløber. 

Og det var svenskerne, der var mest aktive i modstanderens straffesparksfeldt i første halvleg – blandt andet med et skud, der røg lige forbi stolpen. 

Alligevel var det Brøndby, der kom først på måltavlen, da unge Adam Claridge serverede et flot indlæg på et hjørnespark, og så kunne Rasmus Lauritsen heade de blå/gule i front efter en halv time.

Føringen holdt dog kun i ti minutter, før den ikke særligt sammenspillede Brøndby-defensiv svigtede og tvang Beavers ud i endnu en redning, men returbolden røg lige ud til Värnamos Mohammad Alsakhadi, der fortjent bragte balance i regnskabet fem minutter før pausen. 

Anden halvleg blev ikke den kønneste for Brøndbys vedkommende.

Selvom det blev til et føringsmål efter en time, var heller ikke det særlig kønt, da svenskernes anfører sparkede bolden hårdt i eget net, efter Rasmus Lauritsen fik hovedet på et højt indlæg. 

Der skulle kun gå to minutter, før Brøndby-defensiven svigtede nok en gang, og IFK Värnamo svarede hurtigt tilbage med en udligning. 

Derefter nåede bolden nåede kun at blive givet op af Brøndby efter scoringen, og så var den gal igen.

Kevin Tshiembe så ikke alt for heldig ud i situationen, hvor Gavin Beavers måtte indkassere sit tredje og sidste mål i kampen efter en afslutning på kanten af feltet. 

Set med positive briller blev der givet spilletid til en del spillere, og flere kom ind, som kampen skred frem.

Men IFK Värnamo vandt kampen 3-2 efter at have vist sig bedst frem i kampens anden halvleg, og Brøndby taber dermed næstsidste træningskamp, inden det om halvanden uges tid går løs i Superligaen. 

 

 

Mest kommenterede nyheder