Brøndby-svensker om god start: Jeg føler mig vigtig
Simon Hedlund har fået en god start på karrieren i Brøndby IF. Han trives i klubben og føler sig vigtig, fortæller han til 3point.dk. FOTO: Teis Markfoged 26-år

Simon Hedlund har fået en god start på karrieren i Brøndby IF. Han trives i klubben og føler sig vigtig, fortæller han til 3point.dk. FOTO: Teis Markfoged 26-årige Simon Hedlund skiftede i januar fra Union Berlin til Brøndby IF. Han er gået direkte ind på holdet i Brøndby og har markeret sig med både mål og assists. Senest kom han på tavlen mod FC Midtjylland. Det har altså været en rigtig god start for svenskeren, der nyder at være i Brøndby. Han trives i klubben og det har hjulpet ham, at han har fået tillid i Brøndby fra dag ét, fortæller han. LÆS OGSÅ: Analyse: Midtjylland tabte seksløberduellen på Heden - Når man trives i et omklædningsrum og på et hold, bliver man også bedre som spiller. I min sidste tid i Tyskland trivedes jeg ikke. Nu er jeg kommet til her, hvor jeg har det godt og føler mig vigtig. Det bliver bedre og bedre, siger Hedlund til 3point.dk. - Når man føler sig vigtig på et hold og har troen fra trænerne, så vokser man som spiller og selvtilliden vokser. Og selvtillid er utroligt vigtigt i fodbold. Næste opgave for Hedlund og holdkammeraterne er på søndag, hvor Esbjerg fB gæster Brøndby Stadion.