3POINT
Nyheder5. aug. 2016

Brøndby Support og aktive fangrupper samler ind til uheldig Hertha-fan

Efter torsdagens Europa League-triumf mod Hertha Berlin, blev en ung Hertha Berlin-fan på tragisk vis indlagt på Rigshospitalet efter overfald. Nu samler Brøndb

3point person
3point.dk5. aug. 2016

Efter torsdagens Europa League-triumf mod Hertha Berlin, blev en ung Hertha Berlin-fan på tragisk vis indlagt på Rigshospitalet efter overfald. Nu samler Brøndbys fans ind til ham. En festlig aften på Brøndby Stadion blev desværre afløst af en trist episode, da en Hertha Berlin-fan blev overfaldet efter kampen og måtte indlægges på Rigshospitalet. Nu samler Brøndby Support og de andre aktive fangrupper ind til den uheldige fan, ligesom både Brøndby IF, Brøndby Support og de aktive fangrupper tager stærkt afstand fra episoden. - Brøndby Support tager på det skarpeste afstand fra denne hændelse. Vold og fodbold hører ganske enkelt ikke sammen. Voldelig adfærd befinder sig langt fra den fodboldkultur, som efter vores mening skal repræsentere Brøndby IF i både ind- og udland, skriver Brøndby Support i en meddelelse. - Det er utroligt ærgerligt, at en så meningsløs og egoistisk handling skal fjerne fokus fra en ellers fantastisk præstation på banen og tribunerne. - Det forventes, at offeret for denne voldsepisode selv skal afholde udgifter for hjemtransport, samt at der kan gå en rum tid, før offeret er i stand til at tjene penge igen. Brøndby Support og de aktive fangrupper har derfor startet en indsamling til den uheldige 20-årige Hertha-fan. Brøndby Support har valgt at donere de første 10.000 kroner og du kan også bidrage. Vil du donere via Mobilepay, sker det på dette nummer: 3174 1964.

Mest kommenterede nyheder