
Teis Markfoged
Brøndby straffet: Ingen fans på sydsiden mod FCN, begrænsninger mod FCF
Mandag faldt der afgørelse i sag mod Brøndby fra Fodboldens Disciplinærinstans. De blågule spiller for en tom sydsiden mod FCN søndag og kan se frem til yderligere en kamp med sanktioner.

I forrige rundes kamp mod OB på udebane blev kampen undervejs afbrudt. Det har i dag kostet en række sanktioner for Brøndby i en afgørelse der blandt andet betyder en tom sydsiden mod FCN på søndag.
Udover den tomme tribune på søndag mod FCN lyder sanktionen også på et tomt øvre sydsiden mod FC Fredericia i den efterfølgende hjemmekamp ligesom Brøndby må til lommerne og betale en bøde på 100.000 kroner.
Følgende afsnit er omfattet af tilskuerforbuddet:
Mod FC Nordsjælland den 9. november: Afsnit S1, S126, S127, S128 og S129.
Mod FC Fredericia den 1. december: Afsnit S126, S127, S128 og S129.
Fodboldens Disciplinærinstans skriver følgende i kendelsen:
Dommeren har videre oplyst, at kampen i det 51. min. igen blev afbrudt af hensyn til spillernes sikkerhed, da der på ny blev kastet en større mængde chokolademønter på banen fra udebaneafsnittet. Denne gang blev spillerne sendt i omklædningsrummet, indtil genstandene var fjernet. Stadionspeakeren fulgte igen protokollen, og efter instruks fra 4. dommeren blev det gentaget, at det ikke er tilladt at kaste genstande på banen. Afbrydelsen varede 7 min., og den samlede afbrydelse udgjorde således 11 min.
Dommeren har afslutningsvist oplyst, at der i slutningen af kampen blev fremvist et banner fra udebaneafsnittet med teksten ”Fuck DBU”.