3POINT
Nyheder5. maj 2019

Brøndby-stopper: Vi gav alt, hvad vi havde

Brøndby IF-spillerne gav alt, hvad de havde i derbyet mod FC København, siger den finske forsvarsspiller Paulus Arajuuri til Brøndbys hjemmeside. FOTO: Ian Niel

3point person
3point.dk5. maj 2019

Brøndby IF-spillerne gav alt, hvad de havde i derbyet mod FC København, siger den finske forsvarsspiller Paulus Arajuuri til Brøndbys hjemmeside. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby IF skulle søndag eftermiddag forsøge at tage point fra FC København for første gang i denne sæson, men det lykkedes ikke. Hjemmeholdet vandt 3-2 efter en kamp med mange kontroversielle kendelser, og så måtte Brøndby-holdet tage bussen hjem uden point. Men de gav alt i Telia Parken, siger forsvarsspiller Paulus Arajuuri. - Vi gav alt, hvad vi havde. Små maginaler afgjorde kampen. Vi havde brug for point i dag, og dem fik vi desværre ikke. Når du taber et Derby, er det svært at sige noget positivt, men drengene gjorde, hvad de kunne, siger han til Brøndbys hjemmeside. - Derby-kampe er de største at spille, men derfor er de også de hårdeste at tabe. Vi holder hovedet højt, for der er stadig vigtige kampe i sæsonen. Næste kamp for Brøndby er en hjemmekamp mod FC Nordsjælland, inden det senere i samme uge gælder pokalfinalen mod FC Midtjylland.

Mest kommenterede nyheder