3POINT
Nyheder20. sep. 2015

Brøndby statister mod FC Nordsjælland

Daniel Stückler både scorede for Brøndby IF og måtte udgå med ondt i knæet, da de blå/gule lørdag eftermiddag mødte FC Nordsjælland i U/19-Ligaen. Fem mål og fl

3point person
3point.dk20. sep. 2015

Daniel Stückler både scorede for Brøndby IF og måtte udgå med ondt i knæet, da de blå/gule lørdag eftermiddag mødte FC Nordsjælland i U/19-Ligaen. Fem mål og flere stolpeskud blev det til. Efter nederlag i de første to kampe i den nye sæson i U/19-Ligaen skulle Brøndby IF i sæsonens første hjemmekamp forsøge at komme på pointtavlen. Gæster lørdag eftermiddag var det ubesejrede tophold fra FC Nordsjælland, og til denne svære opgave havde Brøndby-træner Auri Skarbalius valgt denne startformation:Jacob Pryts Larsen Christian Toftum - Mads J. Andersen - Joel Kabongo - Gregers Arndal-L. Nicklas Halse (A) Amir al-Ammari - Oliver Carrara Rasmus Grosen - Daniel Stückler - Tobias Noer Gæsterne lagde bedst ud med et topholds selvtillid, og allerede i andet minut sneg bolden sig lige udenom den ene stolpe i Brøndby-målet efter et skruet skud i feltet. Få minutter senere blev der imidlertid scoret i den anden ende efter en fejl af nordsjællændernes målmand. En lang og høj aflevering fra Joel Kabongo blev jagtet af Daniel Stückler, der stak fri mellem gæsternes to midterforsvarere. Målmanden stod dog langt ud af sit mål og så ud til nemt at kunne nå bolden først. Han lod den imidlertid hoppe en enkelt gang, hvorefter han headede den lige op i luften, mens han selv havde retning fremad. Stückler sagde tak for det store tilbud og sendte bolden i nettet.

Mål ændrer fodboldkampe

En af fodboldens mange klichéer går på, at mål ændrer fodboldkampe, og det holdt også stik denne gang - i hvert fald for en stund. Efter scoringen var Brøndby det bedste mandskab, der godt og effektivt gang på gang fik spillet sig ud af FC Nordsjællands høje pres, hvilket et par gange var tæt på at give friløbere til målscorer Stückler. Den gode Brøndby-periode varede imidlertid blot et kvarters tid, hvorefter holdet fra Farum overtog taktstokken, og det var især udtalt i første halvlegs sidste kvarter, hvor de blå/gule var presset i bund. Ganske ufrivilligt spillede man nu en defensiv 5-4-1 med bussen parkeret foran feltet. Ved hjælp af en velspillende Jacob Pryts Larsen i Brøndby-buret, der et par gange endda ved særdeles gode venner med sine stolper, lykkedes det på mirakuløs vis hjemmeholdet at holde føringen til en tiltrængt pause, hvor Auri Skarbalius kunne få lejlighed til at rette op på tingene. Det vides ikke, om Brøndby-træneren overvejede indskiftninger i pausen for at rette op på tingene, men valget faldt under alle omstændigheder - formentlig efter en gedigen opsang - på de samme 11, som startede kampen for de blå/gule. Der skulle imidlertid gå mindre end et minut, før planerne fik et bump på vejen, og kun yderligere syv minutter, før de var ødelagt.

Et mærkelig passivt hold

Det virkede som om, at Brøndby slet ikke var kommet ud til anden halvleg, og det var et mærkelig passivt hold, der nærmest blot så på, at FC Nordsjælland med to mål bragte sig i front. Det fik Skarbalius til prompte at reagere med samtlige tre indskiftninger på én gang. Hvem, det blev taget ud, handlede nok mest om, hvilke typer, der sad på bænken. Mads Juel Andersen i midterforsvaret overtog anførerbindet. Indskiftningerne gjorde dog ikke den store forskel, og FC Nordsjælland kunne relativ nemt køre en sikker sejr på 4-1 hjem. Brøndby kom reelt først til fadet igen, da kampen var endegyldig afgjort. Alt for mange slog op i banen, og det var vel kun Jacob Pryts Larsen i målet, der viste gejst og vilje gennem samtlige 90 minutter plus det løse. Ingen nævnt, ingen glemt. I det kvarter, Brøndby var gode, trådte især Nicklas Halse som indpisker og dirigent, Amir al-Ammari som kreativ spilfordeler på den centrale midtbane og en angrebsivrig Gregers Arndal-Lauritzen i karakter, mens Daniel Stückler hele tiden truede FCN-forsvaret i dybden. Sidstnævnte måtte desværre udgå med ondt i knæet, så Brøndby måtte spille de sidste fem minutter plus tillægstid med en mand i undertal. Skaden er formentlig ikke noget alvorligt.

Kampen i tal

Brøndby IF - FC Nordsjælland 1-4 (1-0) 06. minut: 1-0; Daniel Stückler 46. minut: 1-1; Lucas Haren 53. minut: 1-2; 58. minut: Emil Welcher ind / Oliver Carrara ud 58. minut: Frederik Simson ind / Rasmus Grosen ud 58. minut: Marco Sander Petersen ind / Nicklas Halse ud 62. minut: 1-3; 71. minut: 1-4;Stillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program

Mest kommenterede nyheder