Brøndby starter sæsonen med arvefjendeopgør
Brøndby IF lægger ud med en kamp mod AGF i 2015/16-udgaven af Superligaen. DBU har netop offentliggjort hele programmet for den kommende sæson, der byder på to

Brøndby IF lægger ud med en kamp mod AGF i 2015/16-udgaven af Superligaen. DBU har netop offentliggjort hele programmet for den kommende sæson, der byder på to derbies på Vestegnen. Når Superligaen sparkes i gang igen i weekenden 17.-20. juli lægger de forsvarende bronzevindere fra Brøndby IF ud med en kamp på udebane mod AGF. I sæsonens 33. og sidste runde søndag den 29. maj møder de blå/gule SønderjyskE på hjemmebane. Der afvikles 18 runder i efteråret og 15 i foråret. Sæsonens tre derbies mod FC København spilles i runde 10 (9. september på Brøndby Stadion), 15 (8. november på Brøndby Stadion) og 25 (17. april i Telia Parken). Brøndby IF får to hjemmekampe mod FC København, FC Midtjylland, Hobro, Esbjerg, OB og SønderjyskE , mens man må besøge AGF, Randers, Viborg, FC Nordsjælland og AaB to gange.Hele kampprogrammet 2015/16