3POINT
Nyheder22. feb. 2019

Brøndby-spids: Har været fedt at arbejde under Zorniger

Det har været fedt for Mikael Uhre at arbejde under Alexander Zorniger. Angriberen synes at tyskeren efterlader et flot aftryk. FOTO: Mikkel Johansen / Joh-Foto

3point person
3point.dk22. feb. 2019

Det har været fedt for Mikael Uhre at arbejde under Alexander Zorniger. Angriberen synes at tyskeren efterlader et flot aftryk. FOTO: Mikkel Johansen / Joh-Foto Det har været en begivenhedsrig uge i Brøndby. Mandag blev Alexander Zorniger fyret, tirsdag havde spillerne en fridag og onsdag mødte de så ind til første træning under ledelse af Martin Retov og Matthias Jaissle. - Det har været specielt. Det skete i mandags og der var det lidt uvirkeligt. Man skulle lige vænne sig til tanken og så var det meget godt lige at komme hjem og få tænkt tingene igennem, så man kunne komme ind med et friskt hoved og være klar til at give den en skalle, lyder det fra Mikael Uhre. Brøndby-angriberen synes Zorniger efterlader et flot aftryk i klubben og det har været fedt for ham at arbejde under tyskeren, siger han. - Jeg synes han efterlader et flot aftryk. Det kan man ikke tage fra han. Han var så tæt på at vinde The Double sidste år og har taget Brøndby op i tabellen. Jeg har stor respekt for det, han har leveret. - For mig var det en omvæltning. Jeg kom fra en væsentligt mindre klub. Tingene herovre foregår i et andet tempo. Det har været fedt at arbejde under ham (Zorniger, red.) og han har lært mig en hel masse. Mikael Uhre og Brøndby skal for første gang i kamp uden Zorniger på sidelinjen på søndag, når Randers gæster Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder