Brøndby snublede mod Vejle
Jesper "Jobbe" Lindstrøm bragte Brændby IF på vinderkurs mod Vejle Boldklub i U/17-Ligaen, men alligevel snublede de blå/gule og måtte nøjes med uafgjort. Et po

Jesper "Jobbe" Lindstrøm bragte Brændby IF på vinderkurs mod Vejle Boldklub i U/17-Ligaen, men alligevel snublede de blå/gule og måtte nøjes med uafgjort. Et pointtab som kan vise sig dyr i mesterskabsstriden.FOTO: Jesper Lindstrøms facebook-sideAGF, Brøndby IF og FC Nordsjælland kæmper med FC København som outsider om DM-guldet i U/17-Ligaen, og lørdag eftermiddag skulle de blå/gule fra Vestegnen på hjemmebane forsøge at holde snuden i vindersporet mod midterholdet fra Vejle Boldklub. Brøndby-træner Frank Hjortebjerg sendte dette hold på banen fra kampens start:Mads Hermansen (A) Frederik Nørrestrand - Mikkel Eslund - Emil Staugaard - Lucas Rejnhold Steen Gustav Steener - Andreas Pyndt Andersen Jesper "Jobbe" Lindstrøm - Magnus Warming - Roni Arabaci Muamer Brajanac Brøndby lagde hårdt ud og havde flere gode muligheder for at score allerede i tredje minut efter et hjørne, men alle forsøg midlykkedes. Et kvarter senere kom der imidlertid hul på bylden, da Vejle-keeper Mathias Eriksen ikke kunne holde et skud fra Magnus Warming, og Jesper "Jobbe" Lindstrøm kunne nemt score på returen i det lille felt. Kort efter fik Vejles Thais Damgaard Nielsen pludselig en frilæber ud af det blå. men anfører Mads Hermansen i Brøndby-målet kom ud og fik blokeret til hjørne. Siden havde Vejle blot et forkølet forsøg kort før pausen, mens Brøndby tilspillede sig flere gode muligheder, men ind ville bolden ikke. Brøndby faldt i niveau Efter den gode start faldt værterne dog i niveau, men tilspillede sig dog alligevel en god sjat scoringsmuligheder. De blå/gule burde simpelthen have kørt et på dagen dårligt Vejle-hold over, men det var som om, at det var for nemt, og så faldt koncentrationsniveauet. Efter pausen blev det ikke spor bedre, Tværtimod blev det gradvis værre og værre, men Vejle burde stadig ikke være en trussel. Fem minutter før dommerens tillægstid opfangede østjydernes Alexander Jensen en returbold på kanten af feltet og sparkede den resolut ind til udligning. Det mål fik hjemmeholdet til at satse mere eller´mindre alt på at fremtvinge en afgørelse, men det gav blottelser bagude, og det var nærmest kun mirakler, der gjorde, at Vejle ikke scorede endnu en gang. Først kom de to mand helt alene igennem, men formåede alligevel at spille sig offside, og siden måtte Mads Hermansen diske op med en flot fodparade. Heldigvis for Brøndby satte AGF også point til, da de på udebane spillede 2-2 mod Esbjerg fB. Til gengæld kom FC Norsjælland tættere på efter en sejr på 3-0 ude over HB Køge. FCK spillede 1-1 i Viborg. På lørdag mødes AGF og Brøndby i Århus. Kampen i tal Brøndby IF - Vejle Boldklub 1-1 (1-0) 17. minut: 1-0; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 55. minut: Gult kort til Muamer Brajanac (BIF) 58. minut: Victor Sørensen ind / Mikkel Eslund ud 65. minut: Andrew Oseni ind / Roni Arabaci 70. minut: Gult kort til Lucas Rejnhold Steen (BIF) 73. minut: Gult kort til Christian Hechmann Geil (VB) 75. minut: Mateo Lombart ind / Lucas Rejnhold Steen ud 75. minut: 1-1; Alexander Jensen 80. minut: Gult kort til Kasper Døhr Tychossen (VB)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program