
Teis Markfoged
Brøndby smider sejren i Farum
Lige ved og næsten – igen. Brøndby formåede ikke at rejse sig efter skræk-ugen. En sen udligning stoppede festen efter en ellers fin eftermiddag i det nordsjællandske.

Brøndby IF skulle søndag en tur til Farum for at rejse sig efter en uge, hvor både mesterskabet og pokaltriumfen blev skyllet ud i toilettet.
Her gjaldt det en direkte konkurrent i forhold til medaljerne – FC Nordsjælland.
Nicolai Vallys var tilbage fra skade og spillede fra start i cheftræner Frederik Birks startopstilling.
Brøndby kom rigtig fint fra land i eftermiddagens opgør.
De blå-klædte flyttede bolden effektivt og hurtigt, hvilket hurtigt resulterede i chancer.
Efter ti minutter
Var Marko Divkovic urimeligt tæt på at bringe gæsterne i front, men kroatens afslutning blev reddet på stregen.
I den anden ende var FC Nordsjællands Sindre Walle Egeli tæt på, da den unge profils afslutning gik på ydersiden af stolpen.
Han skulle dog ikke vente længe, før han kunne juble rigtigt.
For efter en halv times spil
Snorksov Sean Klaiber på en dropbold i feltet, og så kunne den unge nordmand gøre det til 1-0.
To minutter senere var det tæt på at gå helt galt for Brøndby, da en høj bold fik Patrick Pentz til at fumle og Frederik Alves til at famle.
Men Sean Klaiber gjorde sin skade fra 1-0-scoringen god igen og reddede bolden på stregen.
Brøndby kom tilbage
I kampen lige inden pausen. Her dukkede Frederik Alves op på et hjørnespark og bragte balance i regnskabet, inden de to hold skulle i omklædningsrummene.
Kampen var lige, indtil Yuito Suzuki dukkede op og bragte Brøndby på bronzekurs, efter en flot assist med hælen af Noah Nartey.
Sidstnævnte gik fra himmel til helvede, for lige efter målet begik den unge Brøndby-midtbane en forseelse til sit andet gule kort.
Brøndby kom i undertal
Og så skulle den kriges hjem.
Det var lige ved at lykkes, men i minut 88 gik det galt, da Stephen Acquah udlignede for værterne.
Igen var det lige ved og næsten for Brøndby, der i skrivende stund trods alt er på tredjepladsen med tre point ned til Randers, der har en kamp i hånden.