
Nanna Møller Karlsen
Brøndby smider guldet i nederlag til AGF
Der var lagt op til fest for den helt store guldmedalje – men den fest bliver ikke til noget. Brøndby smed guldet væk i sidste runde.

Det værst tænkelige scenarie blev en realitet, da Brøndby IF søndag aften smed guldet på hjemmebane.
Brøndby kom nervøst ud til kampen og havde problemer med at finde fodfæste.
Efter et lille kvarter tikkede Silkeborgs scoring i kampen mod FC Midtjylland ind hos Brøndby-fansene, og stemningen spredte sig på de fyldte tribuner.
Få minutter senere kunne de juble over en Brøndby-scoring efter et hovedstød af Rasmus Lauritsen, og så scorede Silkeborg også til 2-0 til stor glæde for et festklart Brøndby Stadion.
Guldet så bestemt lovende ud, indtil Rasmus Lauritsen scorede selvmål lige inden pausen.
Herfra begyndte dårligdommene at regne ned over Brøndby
For lige i rap af hinanden scorede FC Midtjylland tre mål kort efter pausen, og Tobias Bech sparkede AGF i front på Brøndby Stadion.
Gulddrømmene begyndte at sløre stille og roligt på Vestegnen, indtil Sebastian Sebulonsen bragte spændingen tilbage med en udligning efter 64 minutter.
Vigtigt for Brøndby-holdet, der med det foreløbige resultat i Herning skulle have en sejr.
Med det blev et kortvarigt, for i den anden ende blev Marko Divkovic sat af sin mand og gav op, og så kunne Patrick Mortensen endegyldigt sende Brøndby ud i mørket.
Denne Superliga-sæsonen har været én af de vildeste i historien, og det skulle vise sig at blive ved, da Silkeborgs Callum McCowatt gjorde, hvad han kunne, for at sende guldet væk fra Herning igen.
Men tiden var knap for Brøndby, der nu manglede et enkelt mål for igen at lægge sig i top.
Brøndby lykkedes ikke med at udligne, og ved slutfløjtet blev det endegyldigt – Brøndby IF slutter på andenpladsen i denne sæson af Superligaen.
Denne kamp blev symptomatisk for det mesterskabsspil, som Brøndby har været igennem de seneste ti kampe – én lang, følelsesmæssig rutsjebanetur.