
Adam Møller Karlsen
Brøndby smed sejren væk mod Randers
Brøndby IF var søndag aften tæt på en hårdt tilkæmpet sejr over Randers på Brøndby Stadion, men gæsterne fik udlignet til sidst.

Efter seneste rundes storsejr over AaB, havde Jesper Sørensen ikke funde anledning til at foretage udskiftninger i den startopstilling, der søndag klokken 18 stod klar til at tage imod Randers FC på Brøndby Stadion.
Det betød dog ikke samme dans på røde roser.
For Brøndby skulle nemlig bruge anden halvleg til af få vendt opgøret, som man ellsers startede bedst i.
De blå/gule kom frem til flest chancer i første halvleg, hvor Clement Bischoff ofte var farligste mand for hjemmeholdet.
På trods af at sidde på spil og chancer, så var det Randers FC, der kom bedst ud af første halvleg, da gæsterne efter en omstilling kom foran på et mål af Norman Campbell efter en halv time.
Det var randrosianernes første chance, men ikke desto mindre blev pausestillingen 0-1.
Endnu et bollespark til samlingen
Anden halvleg skred fremad, og Brøndby søgte fortsat en udligning.
Jesper Sørensen gjorde sit fra bænken, hvor Nicolai Vallys kom ind til aftenens – indtil videre – største jubelbrøl.
Også Marko Divkovic kom ind på højre wingback, og det skulle vise sig at være et fornuftigt træk af Brøndby-træneren.
For med 20 minutter igen spillede Nartey bolden ud til den fejlvendte kroat, der med venstrefoden kunne sparke den forløsende udligning ind for hjemmeholdet.
Og det tændte naturligvis op i et Brøndby Stadion, der nu kunne jagte en sejr.
Og det så da også ud til, at det var sådan, det skulle gå, da Daniel Wass smed bolden ind til Nicolai Vallys i feltet, som headede bolden videre til Mathias Kvistgaarden, der hoppede højest og fik sendt bolden ind over stregen.
Der skulle dog ikke gå mange minutter, før en passiv Brøndby-defensiv kunne se Daniel Høegh sætte en udligning ind for gæsterne til 2-2, som blev kampens slutresultat.