3POINT
Nyheder9. mar. 2015

Brøndby slog Lyngby i underholdende opgør i Reserveligaen

Brøndby stillede stærkt op til mandagens reserveholdskamp mod Lyngby. Det endte med en Brøndby-sejr i et medrivende og underholdende opgør. Det blev en underhol

3point person
3point.dk9. mar. 2015

Brøndby stillede stærkt op til mandagens reserveholdskamp mod Lyngby. Det endte med en Brøndby-sejr i et medrivende og underholdende opgør. Det blev en underholdende og målrig affære på bane 28 i Brøndby her til eftermiddag, da et stjernebesat Brøndby-hold tog imod Lyngby. Efter 29 minutters spil bragte unge Nikolai Laursen, som afsonede karantæne i weekenden, Brøndby foran med 1-0. En ripost fra et flot redning på Andrew Hjulsagers forsøg havnede hos Laursen, som sparkede bolden i nettet. Ti minutter senere lykkedes det Lyngby at udligne til 1-1 efter en omstilling. De gjorde få minutter efter ondt værre for Brøndby, da de endnu en gang slog til på en omstilling til stillingen 1-2. Første halvleg bød på spilovertag til hjemmeholdet, som dog havde vanskeligt ved at skabe store chancer. Lyngby var derimod knivskarpe på omstillinger og kunne derfor gå til pause med en føring. Læs også: Stærk trup til reserveholdskamp Thomas Kahlenberg startede på midtbanen for Brøndby-reservene, men blev i pausen skiftet ud med Patrick Olsen, som stadig træner med i Brøndby for at holde formen ved lige. Udskiftningen gjorde Christian Nørgaard, som også var med fra start, til ny anfører. Efter knap ti minutters spil i anden halvleg gjorde endnu en af Superliga-profilerne det til 2-2 for Brøndby. Riza Durmisi slog til efter en assist fra Andrew Hjulsager og et flot, gennemspillet Brøndby-angreb. Indskiftningen af Patrick Olsen i pausen, viste sig som en rigtig god disposition med ti minutter tilbage af opgøret. Nikolai Laursen serverede bolden for Olsen, som sparkede den i kassen til stillingen 3-2 til Brøndby. 3-2 blev også kampens resultat. En fortjent sejr til Brøndby-reserverne efter en god anden halvleg, hvor de blå/gule formåede at skabe flere chancer end i første. Generelt sad hjemmeholdet på det meste af spillet kampen igennem.Brøndby stillede således op i kampen: Michael Falkesgaard Svenn Crone – Dario Dumic – Nicklas Halse – Riza Durmisi Christian Nørgaard Thomas Kahlenberg (A) – Andrew Hjulsager Nikolai Laursen – Holmbert Fridjonsson – Rezan Corlu Bænk: Andreas Hansen (ubenyttet) Daniel Anusic (ubenyttet) Daniel Stückler (indskiftet for Rezan Corlu) Patrick Olsen (indskiftet for Thomas Kahlenberg)

Mest kommenterede nyheder