3POINT
Theresa Eslund

Teis Markfoged

Nyheder30. apr. 2021

Brøndby skuffede og tabte pokalfinalen

Brøndby IFs kvinder skuffede fredag eftermiddag og tabte pokalfinalen med 2-1 til FC Thisted - Thy Q.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen30. apr. 2021

Brøndby IFs kvinder kommer ikke til at vinde The Double i denne sæson. Det ligger fast efter at de blå/gule fredag eftermiddag tabte pokalfinalen med 2-1 til FC Thisted - Thy Q.

Brøndby spillede på udebane, men kom stærkt fra start i kampen, hvor de spillede sig til et hav af chancer og særligt angrebsduoen Nanna Christiansen og Agnete Nielsen var livlige i front. Men de manglede skarpheden og derfor gik holdene til pause med 0-0 på tavlen.

Det kunne gæsterne fra Brøndby retteligt være mest skuffede over, for de havde som tidligere skrevet haft en del chancer inden pausen.

FC Thisted - Thy Q kom ud efter pausen og spillede en flot anden halvleg. De undertippede værter bragte sig foran på et mål af Malene Sørensen og holdt længe Brøndby stangen. Men mod slutningen af kampen kastede Brøndby alt frem i jagten på en udligning. Og udligningen kom, da midterforsvarer Maja Kildemoes steg til vejrs efter et hjørnespark og gjorde det til 1-1.

Det lugtede derfor af forlænget spilletid i pokalfinalen, men hjemmeholdet ville det anderledes. De fightede sig igennem Brøndby-defensiven, hvor en række dårlige indgreb medvirkede til at Malene Sørensen pludselig var helt fri i højresiden. Herfra kunne hun udplacere Naja Bahrenscheer i målet og derfor vandt FC Thisted - Thy Q kampen med 2-1.

Per Nielsens tropper formåede nemlig ikke at svare igen på 2-1-målet og dermed har de nu en lang tur hjem i bussen, hvor de i stedet kan begynde at fokusere energien over i mesterskabskampen.

Mest kommenterede nyheder