Brøndby sender fans til Kroatien
På trods af den korte planlægningsfrist sender Brøndby IF fans til Kroatien og det er blandt andet muligt at komme med på en bustur med Brøndby Support. Først v

På trods af den korte planlægningsfrist sender Brøndby IF fans til Kroatien og det er blandt andet muligt at komme med på en bustur med Brøndby Support. Først var der udsigt til en kamp uden tilskuere i Split. Men mandag aften efterkom UEFA Hajduk Splits appel og kampen spilles dermed med tilskuere alligevel. Det medførte dog en udfordring for Brøndby og fans, som pludselig kun havde få dage til at planlægge en tur til Kroatien. Men der er blevet handlet hurtigt på Vestegnen og Brøndby sender fans afsted, oplyser klubben på sin hjemmeside. - Ud på de sene timer i aftes og de tidlige timer i morges har Brøndby IF været i kontakt med repræsentanter fra Hajduk Split samt det danske og kroatiske politi. Efter de samtaler og garantier for medrejsende Brøndby-fans sikkerhed, har vi valgt at takke ja til billetter til udebaneafsnittet på Stadion Poljud i Split, skriver Brøndby på sin hjemmeside. - Kampen er kategoriseret som en højrisiko-kamp, og i Split vil der være dansk politi til stede hos Brøndby-fansene, der ligeledes vil være tæt beskyttet af kroatisk politi. Det lokale politi eskorterer Brøndby IF’s fans til og fra stadion. Brøndby Support arrangerer bustur til Split og det til den fordelagtige pris af 895 kroner for medlemmer og 995 for ikke-medlemmer. Der er afgang onsdag morgen og hjemkomst sent fredag aften.
KØB BILLET TIL BUSTUREN HER
Ud over busturen skal der købes kampbillet til torsdagens kamp. Koster cirka 90 danske kroner og købes ved stadion i den lokale valuta.