3POINT
Nyheder20. mar. 2020

Brøndby sender en række medarbejdere hjem

Brøndby har dags dato, i lighed med flere andre Superligaklubber, valgt at sende en lang række medarbejdere hjem efter suspenderingen af al aktivitet i dansk fo

3point person
3point.dk20. mar. 2020

Brøndby har dags dato, i lighed med flere andre Superligaklubber, valgt at sende en lang række medarbejdere hjem efter suspenderingen af al aktivitet i dansk fodbold som følge af Covid-19 virussen. Tilbage i klubben vil alene en mindre gruppe medarbejdere holde hjulene kørende indtil driften reelt kan genoptages skriver Brondby.com fredag eftermiddag. Foto: 3point.dk Brøndby annoncerede fredag eftermiddag på brondby.com, at man dags dato har bedt en lang række medarbejdere om at blive hjemme med fuld løn, som en direkte følge af Covid-19 virussen der i skrivende stund sætter sit præg på dagligdagen i ikke bare Fodbolddanmark, men i hele nationen. Årsagen er, som Ole Palmå forklarer det til hjemmesiden, at der reelt ikke er arbejde til medarbejderne efter suspenderingen af alle fodboldaktiviteter: - Som en direkte konsekvens af, at vores branche er lukket helt ned, har vi i dag bedt størstedelen af vores medarbejdere om at blive hjemme. Vores indtægtsgrundlag er reelt blevet fjernet fra os på under to uger, og dette tiltag er en nødvendighed for at fastholde arbejdspladserne fremadrettet. Alle medarbejdere vil få fuld løn i perioden med støtte fra regeringens trepartsordning. Det er dog en optimistisk direktør, som, efter Covid-19 er håndteret og overstået, glæder sig til at byde alle medarbejderne velkommen tilbage på arbejde: - Så snart situationen tillader det, og myndighederne vurderer, at tiden er den rette, så glæder vi os til at se alle vores gode kollegaer tilbage i klubben. Der er dog en række medarbejdere, som ikke er dækket af hjemsendelsen, herunder cheftræner Niels Frederiksen samt de to assistenttrænerne Martin Retov og Jesper Sørensen og målmandstræner Claus Fallentin ligesom Superliga-truppen heller ikke vil hører under gruppen af hjemsendte medarbejdere. Tiltaget om at sende medarbejderne hjem sker også uden tøven fra ledelsen- og med ros til medarbejderne på vejen. For som direktør Ole Palmå pointerer: - Vi støtter fuldt op om myndighedernes anbefalinger og beslutninger, så vi alle gør vores og bidrager til, at smittespredningen mindskes i videst mulige omfang. På den baggrund har vi taget en lang række forholdsregler, og en kæmpe ros skal lyde til alle medarbejderne for måden, de har håndteret denne ekstraordinære og svære situation på. Indtil sæsonen genoptages vil en mindre gruppe medarbejdere sikre en minimumsdrift af virksomheden.

Mest kommenterede nyheder