Brøndby-sejr i U/16-derby
U/15-spilleren Kasper Larsen sikrede Brøndby IF sejren i forårets første U/16-derby mod FC København. På Vestegnen vandt de blå/gule mere sikkert, end cifrene 1

U/15-spilleren Kasper Larsen sikrede Brøndby IF sejren i forårets første U/16-derby mod FC København. På Vestegnen vandt de blå/gule mere sikkert, end cifrene 1-0 antyder.FOTO: Kasper Larsens facebook-sideI turneringen med det mundrette navn U/16 Drenge Reservehold Øst - for U/17-holdene en slags pendant til Superliga-holdenes Reserveliga - lagde Brøndby Stadions baner tirsdag aften græs til forårets første U/16-derby. Brøndby IF havde indledt turneringen med en sejr på 2-0 over FC Nordsjælland i første kamp og skulle tirsdag aften følge op på den gode start mod FC København. Dette blå/gule hold med tre U/15-spillere blev sendt på banen:Lucas Ziegler Magnus Ravn - Magnus Vognsen - Alexander Vestergaard - Hüseyin Tokat (U/15) Noah Salling Giran Pyne-Cole - Salieu Drammen Kasper Larsen (U/15) Markus Gottschalk (U/15) - Christian Friedrich På bænken sad Louis Christoffersen og Cornelius Allen sammen med yderligere tre U/15-spillere i form af Oscar Sejrup, Mikkel Fredsgaard og Benjamin Luka Kold. Brøndby dominerede fra start til slut Kasper Larsen scorede for Brøndby efter 45 minutters spil, og det skulle vise sig at blive eneste scoring i kampen. Det kunne tyde på et tæt opgør, men det var det langt fra ifølge Anton Lyme - tværtimod. - Det var en kamp, som vi dominerede fra start til slut. Det gjorde vi primært gennem et godt og aggressivt pres, som FCK havde meget svært ved at komme ud af. Især i første halvleg, hvor vi havde vinden i ryggen, foregik stort set alt spillet på deres banehalvdel, siger Brøndby-træneren til 3point.dk. - De havde én chance i kampen, som Lucas flot pillede. I den anden ende manglede vi lidt skarphed, så 1-0 sejren var set i lyset af spil og chancer lige i underkanten. Banen var ikke til flotte kombinationer, men det til trods så synes jeg, at vi fik sat nogle gode angreb sammen, hvor vi ramte de positioner, vi havde talt om inden kampen. - Alt i alt var det en solid sejr, hvor vores udtryk var skarpt, og drengene leverede en god indsats, slår Anton Lyme afslutningsvis fast. Brøndby IF har nu seks point efter to kampe og skal i aktion igen tirsdag den 30. april kl. 19:00 på udebane mod Lyngby BK.