3POINT
Nyheder21. aug. 2017

Brøndby-sejr i pivringe U/17-derby

Muamer Brajanac blev matchvinder, da Brøndby IF lørdag åbnede deres sæson med en kamp på hjemmebane mod FC København. Det blev til et usædvanlig dårligt spillet

3point person
3point.dk21. aug. 2017

Muamer Brajanac blev matchvinder, da Brøndby IF lørdag åbnede deres sæson med en kamp på hjemmebane mod FC København. Det blev til et usædvanlig dårligt spillet U/17-derby, med de blå/gule som sejrherrer. Brøndby IF blev lørdag i U/17-Ligaen bogstavelig talt kastet for løverne allerede i holdets sæsonpremiere - de unge løver fra FC København vel at mærke. Bane 2 i Brøndby lagde lørdag kl. 13:00 græs til årets første U/17-derby, og Brøndby-træner Frank Hjortebjerg havde valgt denne opstilling:Simon Rossil Victor Sørensen - Elias Gärtig - Emil Staugaard - Jacob Rasmussen Andreas Pyndt Andersen - Morten Frendrup (A) Roni Arabaci - Mikkel Eslund - Giran Pyne-Cole Muamer Brajanac 4-2-3-1 opstilligen blev brugt, når de blå/gule selv havde bolden, mens Arabaci og Pyne-Cole begge rykkede en tand tilbage i en 4-4-1-1, når der skulle forsvares. Samtidig pressede man ofte temmelig højt på FCK, hvilket tydeligvis ikke bekom gæsterne særlig godt. Specielt havde deres keeper visse problemer i afspillet. Det blev en noget rodet indledning på kampen, hvor gæsterne var mest på bolden. men opgørets første store chance tilfaldt de blå/gule efter knap ti minutters spil. Med en lang, dyb stikning fra Andreas Pyndt Andersen blev Muamer Brajanac spillet helt fri, men afslutningen blev lige akkurat reddet til hjørne, hvor Morten Frendrup var tæt på at udnytte fumlerier fra FCK's keeper. Chancen blev startskuddet til en god Brøndby-periode i en ellers pivringe fodboldkamp, hvor begge hold var storleverandører i tekniske fejl og dårlige afleveringer. FCK fik dog kæmpet sig tilbage og sluttede første halvleg godt af. Brøndby-scoring skabte ikke ro To minutter før pausefløjtet kom en ellers godt spillende Simon Rossil en smule for sent ud til en friløber og fik fældet en FCK-angriber i feltet. Den kommende FCK-målmand - Rossil skifter til januar - gjorde dog skaden god igen og redddede flot en ganske vist noget svag afslutning fra 11-meter plettet. Synder var paradoksalt nok gæsternes bedste spiller på dagen, Alexander Hjælmhof. Frank Hjortebjerg foretog en enkelt indskiftning i pausen, så Laurids Brandt Andersen kom ind på 10'er positionen. Om det var årsagen er trods alt nok tvivlsomt, men under alle omstændigheder kom hjemmeholdet godt ud til anden halvleg, og allerede efter fire-fem minutter gav det bonus. Roni Arabaci blev sendt afsted på højre kant og fandt med et fladt indlæg Muamer Brajanac i feltet. Angriberen brugte sin gode fysik og rundede en FCK-forsvarer for derefter at sende bolden fladt i nettet ved den fjerneste stolpe. En flot afslutning på et flot angreb. Målet skabte imidlertid ikke den nødvendige ro hos værterne, og resten af kampen blev stort set spillet på gæsternes præmisser. Det blev dog aldrig farligt for alvor, og så kunne en usædvanlig dårligt spillet U/17-ligakamp gå til ende uden yderligere scoringer. Hvad Brøndby manglede i kvalitet på bolden, havde de til gengæld i løbevillighed. Nok bedst illustreret ved flere spillere med kramper hen mod slutningen af kampen. Blandt andre kunne Roni Arabaci knapt nok løbe de sidste fem minutter, men alle indskiftninger var benyttet, så kanten måtte kæmpe sig igennem. Kampen i tal Brøndby IF - FC København 1-0 (0-0) 40. minut: Gult kort til Andreas Pyndt Andersen (BIF) 41. minut: Laurids Brandt Andersen ind / Mikkel Eslund ud 45. minut: 1-0; Muamer Brajanac 56. minut: Andrew Oseni ind / Giran Pyne-Cole ud 66. minut: Matin Saleh ind / Jacob Rasmussen ud 80. minut: Gult kort til Morten Frendrup (BIF)Stillingen i U17-Ligaen Brøndby IF's kampprogram

Mest kommenterede nyheder