Brøndby rykker Anton Skipper Hendriksen i Superliga-truppen
Anton Skipper Hendriksen skifter fra januar Brøndbys U/19-hold ud med Superliga-truppen. Han har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2021. Brøndbys Superl

Anton Skipper Hendriksen skifter fra januar Brøndbys U/19-hold ud med Superliga-truppen. Han har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2021. Brøndbys Superliga-trup får fra januar et nyt medlem. Den unge midtstopper Anton Skipper Hendriksen bliver nemlig rykket op fra klubbens U/19-hold. Midtstopperen er blevet udstyret med en kontrakt, der løber til sommeren 2021 og Skipper er naturligvis glad for, at han er blevet fundet dygtig nok til at blive en del af Superliga-truppen. - Det er noget, jeg har arbejdet på, lige siden jeg begyndte til fodbold, så det er en stor milepæl for mig, siger han ifølge Brøndbys hjemmeside. - Det er et skridt på vejen i forhold til at nå de ting, jeg gerne vil nå, og næste skridt er at komme ind og spille på Brøndby Stadion, lød det blandt andet fra den nu fuldtidsprofessionelle forsvarsspiller. 18-årige Anton Skipper Hendriksen har spillet tre reserveholdskampe for Brøndby dette efterår. Han er 194 centimeter høj.