Brøndby-profiler oplever mere kontant Frank
Daniel Agger og Thomas Kahlenberg ser en udvikling hos cheftræner Thomas Frank. Begge oplever nu en mere konsekvent og hårdnakket træner end førhen. Ferien er s

Daniel Agger og Thomas Kahlenberg ser en udvikling hos cheftræner Thomas Frank. Begge oplever nu en mere konsekvent og hårdnakket træner end førhen. Ferien er slut for Brøndby-truppen der i dag havde første træningspas i det nye år. Ferien bød også på rygter omkring trænersædet i Brøndby og Thomas Franks fremtid i klubben. Viceanfører Daniel Agger giver dog ikke meget for dem og fortæller, at han er tilfreds med Frank og videre har set en positiv udvikling hos cheftræneren. - Thomas har formået at forme og udvikle holdet, ligesom han også har formået at udvikle sig selv. Han er mere kontant nu og ved, hvad han vil. Der skal tages fat en gang i mellem, og der skal tages beslutninger omkring holdet, som ikke altid er rare, siger Agger til 3point.dk og fortsætter: - Der har han udviklet sig. Det er positivt, og jeg synes, at det går den rigtige vej. Daniel Agger bakkes op af anfører Thomas Kahlenberg, der ligeledes oplever, at Thomas Frank har udviklet sig som træner. - Det er en del af jobbet at tage de hårde beslutninger. Når man er leder er det ikke kun sjove ting, der er også mindre sjove. Thomas er blevet mere konsekvent og mere hårdnakket, selvom det aldrig blive hans force. Men det behøver det heller ikke at være. Thomas har sin egen måde at gøre tingene på, og den har jeg stor respekt for, siger Kahlenberg til 3point.dk. Kahlenberg fortæller videre, at Frank har stor opbakning blandt spillerne. - Thomas er en fantastisk træner og har stor opbakning fra hele spillertruppen. Brøndby spiller første træningskamp d. 22. januar ude mod FC Roskilde. Opgøret sparkes i gang klokken 16.00.