Brøndby på togt
Brøndby er igen på vej ud i Europa. Denne gang er Genk i Belgien destinationen. Juri Ahrskov Rao har skrevet om Brøndby på europæisk togt. Følgende tekst er skr

Brøndby er igen på vej ud i Europa. Denne gang er Genk i Belgien destinationen. Juri Ahrskov Rao har skrevet om Brøndby på europæisk togt. Følgende tekst er skrevet af Juri Ahrskov Rao. Juri er underviser på Den Danske Filmskole og vil med udgangspunkt i sin kærlighed til Brøndby, skrive tekster til 3point.dk om hvad der rører sig i klubben. Og hvad der rører ham. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Vi er det spøgelse, som går gennem Europa I troede, vi var færdige, det er jeres Utopia, Vi har stolte traditioner som overskrider generationer som kloner af klub-ikoner i ligelige portioner og der var nok til dem alle som kunne falde for vores fødder, og kigge op og forstå at der var langt til Brøndbys top og se - nu er vi her igen for når høsten høstes og æblerne falder så er det naturens orden at pligten den kalder vi har tagget, hacket og kørt i rusen over Frankfurt, Anfield og Leverkusen vi har brændemærket hold som køer i en fold og uanset hvor meget de gnider så vil vort logo stadig sidde hvor det sidder, de håber det var held eller ren tilfældighed der brækkede deres stolthed endeligt af led, så de lukker øjnene og beder til deres guder mens de indeni sidder og tuder men intet vil hjælpe dem, for Brøndby kom forbi spøgelset som vil hjemsøge dem i det næste årti og se - nu er vi her igen for når høsten høstes og æblerne falder så er det naturens orden at pligten den kalder men hvad skal vi mene om året i år er det nu eller aldrig, eller bare tiden der går, vi er ikke bange for deres penge eller magt vi tager ud, så tag jer I agt, vikingerne kommer siger de, når de hører vores trommer, men vi ved, at vi er et langt værre tegn for vi er dem fra den vestlige egn, og tænk hvis Genk blot er en by med spillere hvis ben er af bly hvor fremtidens tabere søger ly så vil vi med glæde lade dem slikke de sår, som man nødvendigvis får når det er Brøndbys år og se - nu er vi her igen når høsten høstes og æblerne falder så er det naturens orden at Brøndby griber ud efter storheden som derude kalder.