3POINT
Niels Frederiksen taler med Andreas Bruus.

Teis Markfoged

Nyheder4. sep. 2020

Brøndby på mini-træningslejr i London: Træningerne bliver mere taktiske nu

Brøndby IF er lige nu på mini-træningslejr i London, inden de skal spille testkamp mod Crystal Palace lørdag eftermiddag. Brøndby arbejder mere taktisk og mindre fysisk nu, fortæller cheftræner Niels Frederiksen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen4. sep. 2020

Lørdag eftermiddag spiller Brøndby IF sommeropstartens sidste træningskamp, når det gælder mødet med Premier League-klubben Crystal Palace. Men allerede torsdag rejste Brøndby-truppen til London, hvor de er på en mini-træningslejr og låner Crystal Palaces træningsanlæg.

Træningerne bærer nu mere præg af taktisk fokus end det fysiske, som har fyldt meget tidligere i opstarten, fortæller Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen.

- Vi har spillet tre træningskampe, hvor vi i to af dem mødte hold fra lavere rækker, og så mødte vi OB fra 3F Superligaen. Nu slutter vi med at møde et hold fra en af de stærkeste ligaer i verden, hvor vi virkelig får testet os selv, og det glæder vi os til. Vi har i opstarten trænet længe og hårdt både fysisk og mentalt, så nu handler det om at bringe noget friskhed ind i spillerne. Derfor bliver træningerne i London mere taktisk fokuseret i forhold til vores struktur med og uden bold og knap så fysisk betonet, siger han til klubbens hjemmeside.

Brøndby er uden Anis Slimane og Morten Frendrup, som er med det danske U/19-landshold.

- Vi ville naturligvis gerne have haft Anis og Frendrup med herover, men vi har vidst længe, at de skulle med U19-landsholdet, og derfor har vi brugt dem begge en del i de første træningskampe i forskellige taktiske konstellationer. Så vi har allerede arbejdet rigtig godt med dem, og de er trods alt relativt hurtigt tilbage, da U19-landsholdet kun er væk i fem dages tid, så de er med i alle træninger i næste uge. De får forhåbentligt spillet nogle gode kampe mod Tyskland, og de er i spil til FC Nordsjælland-kampen.

Også Hjörtur Hermannsson er på landsholdstjeneste, forsvarsspilleren er med det islandske A-landshold.

 

Mest kommenterede nyheder