Brøndby overlegne i målfest
Magnus Warming var en blandt flere Brøndby-spillere, der lørdag eftermiddag viste sig godt frem. De blå/gule mødte OB i U/17-Ligaen og vandt 4-2. Lørdag eftermi

Magnus Warming var en blandt flere Brøndby-spillere, der lørdag eftermiddag viste sig godt frem. De blå/gule mødte OB i U/17-Ligaen og vandt 4-2. Lørdag eftermiddag i skæret af den nedadgående forårssol over bane 12 i Brøndby skulle de blå/gules medaljeaspiranter i U/17-Ligaen op imod OB. Med Anton Skipper Hendriksen tilbage fra karantæne havde Brøndby-træner Frank Hjortebjerg valgt denne startformation:Simon Rossil Frederik Nørrestrand - Anton Skipper Hendriksen (A) - Benjamin Laursen - Lucas Rejnhold Steen Andreas Pyndt Andersen - Morten Frendrup Magnus Warming Ertugrul Teksen - Muamer Brajanac - Roni Arabaci Hjemmeholdet startede fint og tog hutigt kontrol over opgøret. Allerede i kampens indledning var der tilløb til flere målchancer, mens man ikke så meget til OB i den anden ende. Som første halvleg skred frem, blev det blå/gule overtag mere og mere udtalt, men den sidste skarphed ved den afgørende aflevering var ikke helt til stede.
Fem gyldne minutter
Dette til trods bød første halvleg på nok muligheder til en blå/gul pauseføring, men begge hold måtte gå målløse til pause. OB havde kun en enkelt gang banket på, og det skyldtes primært dårlig kommunikatione mellem Brøndby-keeper Simon Rossil og anfører Anton Skipper Hendriksen. Kampbilledet fortsatte i anden halvleg, hvor nærmest alt spil foregik på OB's banehalvdel, men pludselig - stik imod spil og chancer - lå bolden i hjemmeholdets mål. Et frispark blev sendt indover, sejlede forbi både venner og fjender og prellede af mod den ene opstander. Med et liggende hovedstød sendte Mathias Jørgensen riposten over stregen til fynsk føring. Målet slog imidlertid ikke de blå/gule ud - nærmest tværtimod - og lige omkring timen fik de fem gyldne minutter med tre scoringer som resultat. Først modtog den store angriber Muamer Brajanac bolden med ryggen til mål, fik vendt godt rundt på sin oppasser og fyret af, men OB-keeper Andreas Søndergaard fik blokeret. Bolden røg imidlertid lige ud til indskiftede Jesper "Jobbe" Lindstrøm, der efter et træk forbi en modstander scorede sikkert.
Teksen med to assists
To minutter senere var Muamer Brajanac hurtigst over en ripost i det lille felt efter et hjørnespark og scorede stensikkert på ægte forwardmanér. Efter yderligere to minutter var Ertugrul Teksen trukket ind i banen, hvor han med en flot stikning i dybden fandt en helt fri Magnus Warming, der elegant tjippede bolden over den fremstormende OB-keeper, og kampen var reelt afgjort. I denne periode havde netop Magnus Warming for alvor stemplet sig ind i kampen og var efterføgende uhyre tæt på at score yderligere et par gange. Den sidste førte til et hjørne, som blev taget kort. Bolden havnede hos Ertugrul Teksen, som fra baglinjen løftede bolden ind til Anton Skipper Hendriksen i det lille felt. Anføreren svigtede ikke, men headede bolden sikkert i mål. Mod slutningen fik OB pyntet på resultatet på et flot taget frispark, men det kunne ikke udtvære indtrykket af en flot Brøndby-indsats, hvor hårdt arbejde og en god holdindsats skabte grobund for, at de offensive kræfter kunne vise deres kreative evner frem. Gennem næsten samtlige 80 spilleminutter plus det løse var det nærmest spil til et mål.
Kampen i tal
Brøndby IF - OB 4-2 (0-0) 29. minut: Gult kort til Lucas Rejnhold Steen (BIF) 44. minut: 0-1; Mathias Jørgensen 54. minut: Jesper "Jobbe" Lindstrøm ind / Roni Arabaci ud 59. minut: Gult kort til Anton Skipper Hendriksen (BIF) 60. minut: 1-1; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 62. minut: 2-1; Muamer Brajanac 63. minut: Mikkel Eslund ind / Morten Frendrup ud 64. minut: 3-1; Magnus Warming 68. minut: Gult kort til Frederik Nørrestrand (BIF) 73. minut: 4-1; Anton Skipper Hendriksen 75. minut: Emil Staugaard ind / Anton Skipper Hendriksen ud 79. minut: 4-2; Rasmus NissenStillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program