Brøndby optimerer træningsfaciliteterne
I disse dage er gravkøer og andre maskiner fra J. Jensen gået i gang med etablering af en ny træningsbane til Superliga-truppen. I takt med at Brøndby IF har få

I disse dage er gravkøer og andre maskiner fra J. Jensen gået i gang med etablering af en ny træningsbane til Superliga-truppen. I takt med at Brøndby IF har fået tilført kapital og er blevet gældfri, vil der løbende ske en optimering af faciliteterne for Brøndbys spillere og siden også i fan faciliteter. Et større entreprenørarbejde er gået i gang på den gamle cricketbane bag Loxam-tribunen. Her er arbejdet begyndt med at lave en ny og moderne træningsbane til Brøndbys Superliga-spillere. Efter hvad 3point.dk erfarer, vil banen blive en hybridbane, således at spillerne fremover kommer til at træne på samme underlag, som de spiller hjemmekampe på. Der vil naturligvis bliver lagt dræn og varme under banen, så den kan bruges i de kolde måneder. Derved undgår spillerne at blive udsat for bidende vind på bane 26/27 ved Brøndby Strand, hvor meget af vintertræningen foregår, da bane 3 og 4 ikke kan klare træningen i den barske årstid. Desuden vil den nye træningsbane blive hegnet ind og det indkøbte måleudstyr vil blive opsat omkring den kommende træningsbane. Banen forventes at være klar i slutningen af 2017.