Brøndby og hummel forlænger samarbejdet
Brøndby og hummel har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2022. Det er den største aftale nogensinde mellem parterne. hummel har været trøjesponsor i Brøndb

Brøndby og hummel har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2022. Det er den største aftale nogensinde mellem parterne. hummel har været trøjesponsor i Brøndby siden sommeren 2012. Den aftale stod til at udløbe i 2017, men nu er den blevet forlænget til 2022 og hummel står dermed til at være trøjesponsor i klubben i ti sammenhængende år. Det er den største aftale af sin slags mellem parterne nogensinde. - Brøndby IF er kronen på værket i vores danske satsning omkring fodbold, og det er ingen hemmelighed, at den nye aftale med Brøndby IF er det største danske klubsamarbejde, vi nogensinde har indgået. Vi har en klar ambition om, at vi sammen med Brøndby IF over de næste fem år skal udvikle og innovere professionelt fodboldtøj til gavn for alle klubber i alt fra seriebold til Alka Superligaen. Vi ved, at Brøndby IF har mange fans, som bærer blåt og gult dybt i deres hjerter, og vi er stolte over, at vi skal videreudvikle samarbejdet, siger den kommercielle direktør i hummel, Søren Lund, til Brøndbys hjemmeside. Fakta om samarbejdet mellem Brøndby IF og hummel - Det første samarbejde mellem Brøndby IF og hummel var i perioden 1986-1996 - Brøndby IF og hummel vil med denne aftale i alt have arbejdet sammen i 20 år - Siden sommeren 2012 har hummel været tøjsponsor i Brøndby IF, hvor de har leveret spilledragt og træningstøj til alle hold - fra Alka Superliga-mandskabet til de yngste årgange i klubben - Aftalen løber frem til sommeren 2022 - Samarbejdet markeres inden kampen mod Randers den 2. oktober - læs mere på brondby.com fra den 28. september 2016 for at deltage i konkurrencen (info fra brondby.com)