3POINT
Nyheder3. maj 2015

Brøndby nyt tophold efter straffedrama

Oliver Carrara blev dobbelt målscorer, da Brøndby IF lørdag eftermiddag spillede sig op på førstepladsen i U/17-Ligaen ved at vinde 2-1 over AGF. Alle tre mål b

3point person
3point.dk3. maj 2015

Oliver Carrara blev dobbelt målscorer, da Brøndby IF lørdag eftermiddag spillede sig op på førstepladsen i U/17-Ligaen ved at vinde 2-1 over AGF. Alle tre mål blev sat ind efter straffe. I en yderst spændende U/17-Liga er Brøndby IF blandt tre hold, der kæmper en indædt kamp om DM-titlen og guldmedaljerne. De to øvrige er FC Nordsjælland og Esbjerg fB med FC Midtjylland som en dark horse, hvis alle tre snubler i slutfasen. Lørdag eftermiddag var AGF en tur på Vestegnen for at møde de blå/gule på bane 2 i Brøndby. Mod det fysisk stærke Århus-hold måtte en lidt ærgerlig Brøndby-træner, Søren Weber Juul, se bort fra Christian Enemark og Gregers Arndal-Lauritzen, som begge kom skadede tilbage fra en U/17-landsholdssamling. Dermed manglede Brøndby noget fysik i forsvaret i denne opstilling:Viktor Anker Christian Johansen - Simon Nielsen - Joel Kabongo - Emil Bundgaard Marco Sander Petersen (A) Magnus Häuser Nielsen - Karl Dines Appelt Andreas Bruus - Oliver Carrara - Armend Aslani Det skal straks understreges, at afløserne for de to nævnte, Simon Nielsen og Emil Bundgaard, gjorde det fremragende i et stærkt Brøndby-forsvar anført af banens bedste spiller på dagen, Joel Kabongo, og med bølgebryderen Marco Sander Petersen foran. Gæsterne kom blot frem til en håndfuld reelle forsøg i kampen.

Drømmestart til hjemmeholdet

Brøndby fik en drømmestart på opgøret, da topscorer Oliver Carrara, allerede inden der var gået fem minutter, blev stoppet ureglementeret i feltet. Carrara tog sig selv af forsøget fra 11 meter-pletten, men måtte se sit skud parreret af AGF-keeper Magnus Brøgger. Topscoreren var imidlertid selv hurtigt over riposten og kunne nemt sende bolden i nettet. Inden der var gået en halv time havde hjemmeholdet haft tre-fire gode muligheder for at øge føringen, mens Viktor Anker en enkelt gang måtte diske op med en flot redning i Brøndby-målet. På trods af underholdningen var det imidlertid en noget rodet affære, hvor de blå/gule havde det lidt svært med gæsternes fysik og delvise mandsopdækning. Alligevel kreerede de blå/gule store muligheder nok til, at kampen nærmest burde have været afgjort i første halvleg, men i stedet fik AGF udlignet kort før pausen. Efter sin anden redning i kampen - en flot en af slagsen - fik Viktor Anker efterfølgende begået straffe, som gæsternes indskiftede Christian Lauenborg sikkert omsatte til mål.

Gigantiske muligheder misbrugt

Inden pausefløjtet nåede Brøndby lige at komme frem til en enkelt mulighed via Andreas Bruus på højrekanten, der voldte AGF-keeperen store problemer, men ind ville bolden ikke. Det ville den imidlertid blot fem minutter efter pausen. Fra venstre kant tog Armend Aslani en god tur ind feltet, hvor Brøndby-spilleren blev fældet. Igen tog Oliver Carrara ansvaret på sine skuldre, og denne gang blev bolden sparket sikkert ind uden chance for målmanden. Dermed er Brøndbys topscorer nu oppe på 15 mål i U/17-Ligaen i denne sæson. Brøndby har spillet 21 kampe. De næste minutter havde AGF et par muligheder uden at være rigtig farlige, men ellers stod der Brøndby på det meste. I de sidste tre minutter havde de blå/gule tre gigantiske muligheder for at cementere sejren, som reelt aldrig var i fare, men en føring på et mål er sjældent helt sikker. Først var Brøndby to mand igennem mod én AGF-forsvarer samt målmanden, og dernæst var der friløbere til først Magnus Häuser Nielsen og siden Karl Dines Appelt. Det blev imidlertid ikke til yderligere scoringer i kampen.

Kampen i tal

Brøndby IF - AGF 2-1 (1-1) 04. minut: Gult kort til Lucas Jackson Møller (AGF) 05. minut: 1-0; Oliver Carrara 34. minut: Gult kort til Oliver Carrara (BIF) 35. minut: Gult kort til Viktor Anker (BIF) 36. minut: 1-1; Christian Lauenborg (str.) 50. minut: 2-1; Oliver Carrara (str.) 57. minut: Rasmus Grosen ind / Armend Aslani ud 58. minut: Gult kort til Christian Bech (AGF) 70. minut: Gult kort til Mathias Laursen (AGF) 77. minut: Emil Bodholt ind / Oliver Carrara ud 80. minut: Jonas 'Mini' Madsen ind / Andreas Bruus udStillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's kampprogram De øvrige resultater lørdag magede det således, at Brøndby IF avancerede fra tredje- til U/17-Ligaens førsteplads. Dermed kan de blå/gule nu selv afgøre, om DM-guldet skal i hus, men det bliver så absolut ikke nemt med kampe mod blandt andre FC København (H 12/5), FC Midtjylland (U 16/5) og FC Nordsjælland (H 30/5).

Mest kommenterede nyheder