3POINT
Nyheder12. aug. 2018

Brøndby nedlagt på to sene derby-mål

Sæsonens første derby fandt sted søndag eftermiddag i Telia Parken, og det blev et opgør, der først for alvor åbnede i anden halvleg. FC København kunne trække

3point person
3point.dk12. aug. 2018

Sæsonens første derby fandt sted søndag eftermiddag i Telia Parken, og det blev et opgør, der først for alvor åbnede i anden halvleg. FC København kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med 3-1 efter to sene scoringer. Både FC København og Brøndby IF spillede Europa League-kvalifikation i torsdags, men det var ikke til at se, da derbyet blev fløjtet i gang. Begge hold spillede med intensitet og vilje, som selvfølgelig er kendetegnene ved et godt derby. Dog var det småt med chancer i første halvleg, for begge hold stod ganske solidt og tillod meget få aktioner fra modstandernes offensivspillere. Efter ti minutter kom første mulighed i kampen, da Ante Erceg blev sendt i dybden. Erceg sparkede køligt bolden forbi Jesse Joronen, men inden da nåede linjedommeren at markere for offside, og opgøret fortsatte målløst. Fem minutter senere slog Nikolaj Thomsen et indlæg ind mellem venner og fjender, som strøg lige forbi fjerneste stolpe. Bortset fra de få chancer var første halvleg præget af intensitet og nærkampe. Netop en sådan endte med at give halvlegens højdepunkt, da Benedikt Röcker nedlagde Robert Skov. Det mente i hvert fald kampens dommer, der dømte frispark på siden af Brøndbys felt. Robert Skov tog sig selv af udførslen, og sparkede bolden flot op i modsatte målhjørne. 1-0 til hjemmeholdet, og så var Brøndby på opgave. Føringen holdt dog til pause. Anden halvleg startede som lyn og torden, da Viktor Fischer modtog en dyb bold. Fischer tog et træk ind i banen og havde fri afslutning, men Marvin Schwäbe diskede op med en monsterredning. I stedet blev det i den anden ende, spillet blev udnyttet. Ante Erceg var alene fremme mod et par forsvarsspillere, men lagde den til rette til højrebenet og huggede køligt til den. Bolden strøg i nettet ved nærmeste stolpe, og så havde Brøndby udlignet. Brøndby fortsatte med at presse på, og ti minutter efter udligningen burde Mukhtar have bragt Brøndby foran. Lasse Vigen fandt en helt fri Hany Mukhtar i feltet, men Mukhtars lob fik lige en anelse for meget. Kort tid efter headede Johan Larsson mod mål efter et hjørnespark, og Joronen kunne kun halvklare inde på stregen. Mens Brøndby tilspillede sig chancer, så kom modsvaret pludseligt den anden vej. En kontrachance endte for fødderne af Nikolaj Thomsen, der stod pludseligt helt fri midt for mål, og derfra svigtede Thomsen ikke. Minuttet senere var Jan Gregus tæt på at lukke opgøret, men hans langskud hamrede på overliggeren. Lukket, det blev kampen dog. Det lignede 2-1-målet, da Viktor Fischer pludselig stod helt fri med Marvin Schwäbe, og heller ikke Fischer svigtede. 3-1, og så var der ikke mere at komme efter. Efter 3-1-målet var der ikke mere at komme efter, og FC København tager derfor første derbysejr i seks forsøg.

Mest kommenterede nyheder