Brøndby nedlagt i dramatisk opgør
Der var drama for alle pengene, da Brøndby gæstede græske Panathinaikos i play-off runden til Europa League. Et rødt kort i hver halvleg gjorde livet svært for

Der var drama for alle pengene, da Brøndby gæstede græske Panathinaikos i play-off runden til Europa League. Et rødt kort i hver halvleg gjorde livet svært for danskerne, der tabte 3-0, og dermed er langt fra Europa Leagues gruppespil. Brøndby startede med et pres, og efter 5 minutter var det tæt på at give pote, da et frispark blev slået mod forreste stolpe, hvor en græsk forsvarsspiller headede på egen overligger. Kampens dramatiske aspekt startede med det samme, da dommer Istan Vad allerede efter 8 minutter havde uddelt to advarsler. Den ene til Brøndbys Svenn Crone. I alt uddelte den ungarske dommer 5 gule kort i første halvleg. Desværre for Brøndby fik Svenn Crone raget et ekstra til sig, og Brøndby måtte efter en halv time reduceres til 10 mand. 5 minutter før pausen fik Panathinaikos en gylden mulighed for at bringe sig foran, da Ibarbo kom højest på et indlæg, men Frederik Rønnow nåede fremragende ned og greb bolden på selve målstregen. Minuttet senere gjorde Luke Steele ham kunsten efter i den anden ande, da Teemu Pukki samlede en løs bold op og afsluttede, men endnu en fantastisk redning. Panathinaikos pressede hårdt efter Crones udvisning, og i første halvlegs overtid gav det pote, da Andrew Hjulsager mistede bolden på midten. Brøndbys forsvar var uorganiseret, og Ledesma kunne smide en fremragende dybdebold mod Marcus Berg, som lobbede den over en fremadstormende Frederik Rønnow. 1-0 sekunder før pausefløjtet. Hjemmeholdet fortsatte med at presse på efter pausen, og efter bare to minutter burde det have givet en scoring, da et indlæg blev slået ind i Brøndbyfeltet. Ibarbo sparkede forbi bolden på forreste stolpe, og på bagerste var Marcus Berg akkurat ikke lang nok til at nå bolden, der susede til målspark. Men de fortsatte, Panathinaikos. Ibarbo løb dybt, satte Jesper Juelsgård i feltet og driblede udenom Frederik Rønnow, der væltede ham. Det mente i hvert fald den ungarske dommer, der pegede på pletten, og samtidig gav Rønnow direkte rødt kort. Ind med Mads Toppel, som dog ikke kunne gøre noget ved Ledesmas straffespark. Brøndby nede med 0-2 og to mand med en halv time igen. Panathinaikos gjorde hvad de kunne for at lukke kampen, og de tilspillede sig da også et hav af halve chancer. Brøndby skiftede til gengæld Hjörtur Hermannson ind i stedet for Kamil Wilczek, i et forsøg på at lukke ned for de græske angreb. Det lykkedes langt henad vejen, men 9 minutter før tid kiksede offsidefælden, og Marcus Berg slap alene igennem med Mads Toppel. Den disciplin er en af svenskerens spidskompetencer, og han kunne sikkert lægge bolden forbi Mads Toppel til slutresultatet 3-0. Med 3-0-nederlaget og to stamspillere i karantæne, ser du nu ualmindeligt svært ud for Brøndby, inden returopgøret på Brøndby Stadion om en uge.