3POINT
Nyheder28. okt. 2017

Brøndby mistede sejr i overtiden

Peter Bjur fejrede sit comeback efter en skade med at bringe Brøndby IF i front mod AaB i U/19-Ligaen. Det lykkedes imidlertid ikke de blå/gule at holde føringe

3point person
3point.dk28. okt. 2017

Peter Bjur fejrede sit comeback efter en skade med at bringe Brøndby IF i front mod AaB i U/19-Ligaen. Det lykkedes imidlertid ikke de blå/gule at holde føringen hele vejen hjem i blæsten ved Limfjorden. Lørdag morgen drog en flok spillere, trænere og ledere fra den københavnske vestegn til Limfjorden. Anledningen var, at AaB på deres noget åbne anlæg på Hornevej tog imod Brøndby IF i U/19-Ligaen til et ægte topopgør. Brøndby-træner Frederik Birk havde valgt disse 11 fra start:Casper Hauervig Christian Enemark (A) - Anton Skipper Hendriksen - Frederik Tønsberg - Lucas Rejnhold Steen Filip Blazek August Vitus Frandsen - Peter Bjur Agust Hlynsson Andreas Bruus - Magnus Warming Peter Bjur fik sin første kamp - endda fra start - siden han for otte uger siden brækkede kravebenet, og det fejrede den tidligere B93-spiller med at bringe Brøndby i front allerede efter godt og vel ti minutters spil. - Vi får en omstilling, så vidt jeg husker, og så løber jeg med. Warming vinder bolden og spiller den ind i banen til mig. Jeg tager et træk og sparker mod det lange hjørne, hvor målmanden kun lige får hånden på, fortæller Peter Bjur til 3point.dk om sin scoring. Blæsten går frisk over Limfjordens vande I resten af kampen havde Brøndby flere muligheder for at øge føringen, men det lykkedes ikke, og da kampen gik ind i dommerens tillægstid, lignede det en snæver sejr til de blå/gule gæster. I fjerde tillægsminut fik AaB imidlertid udlignet på et frispark og forhindrede dermed Brøndby i at vinde for fjerde kamp i træk. Tilbage i 1937 komponerede Povl Hamburger melodien til "Blæsten går frisk over Limfjordens vande", der betragtes som den nordjyske nationalsang. På denne vindomsuste lørdag kom den sang i den grad til sin ret - ikke mindst på AaB's glimrende, men noget åbne anlæg på Hornevej i Aalborgs østlige udkant tæt på Limfjorden. Blæsten havde dog ikke afgørende indflydelse på kampen. - I første halvleg spiller vi rigtig godt og har en del chancer og muligheder, hvor vi også skal score. Vinden har selvfølgelig en betydning, men det er de manglende mål, der er kampafgørende. I anden halvleg er det mere lige, men vi skaber stadig mange chancer, forklarer Peter Bjur. Det uafgjorte resultat sætter begge klubber en smule tilbage i den spændende topkamp, hvor hele fem hold er involverede. FC Midtjylland har dog på førstepladsen skabt et hul på fem point ned til de næste og syv point ned til Brøndby, som imidlertid har spillet en kamp færre. Kampen i tal AaB - Brøndby IF ?-? (0-1) 12. minut: 0-1; Peter Bjur 56. minut: Gult kort til Nikolaj Lyngø (AaB) 59. minut: Gult kort til Filip Blazek (BIF) 66. minut: Mileta Rajovic ind / Magnus Warming ud 74. minut: Gult kort til Emil Lagergaard (AaB) 82. minut: Frederik Nørrestrand ind / Peter Bjur ud 90. minut: 1-1; Wessam Abou Ali Ikke benyttet: Mads EslundStillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF’s kampprogram

Mest kommenterede nyheder