Brøndby meldte sig igen ind i guldkampen
Med tre mål og en assist var Magnus Warming den helt store profil, da Brøndby IF lørdag vandt 4-2 på udebane over FK Viborg i U/17-Ligaen. Dermed er de blå/gule

Med tre mål og en assist var Magnus Warming den helt store profil, da Brøndby IF lørdag vandt 4-2 på udebane over FK Viborg i U/17-Ligaen. Dermed er de blå/gule tilbage i guldkampen. Den tredobbelte målscorer beskriver de fire Brøndby-scoringer.FOTO: brondby.comLørdag eftermiddag skulle Brøndbys hold i U/17-Ligaen på udebane mod FK Viborg - Viborg FF's elite-ungdomsafdeling - forsøge at følge op på den flotte sejr over Esbjerg fB sidste weekend og samtidig holde sig inde i topstriden. Der var genvalg til de 11 startende mod Esbjerg i denne opstilling:Mads Hermansen (A) Frederik Nørrestrand - Mikkel Eslund - Benjamin Laursen - Lucas Reinhold Steen Andreas Pyndt Andersen - Morten Frendrup Magnus Warming Ertugrul Teksen – Muamer Brajanac – Jesper "Jobbe" Lindstrøm Da kampens dommer, Esad Deronjic, fløjtede af, havde gæsterne fra Brøndby grund til jubel. De blå/gule vandt 4-2 i en begivenhedsrig og flot spillet kamp. Brøndby bragte sig i front med 2-0 inden pausen, men i første halvdel af anden halvleg fik værterne udlignet. Mod kampens slutning scorede gæsterne imidlertid to gange - det sidste mål i dommerens tillægstid på en flot omstilling, da Viborg satsede fremad. Kampen var langt mere lige, end cifrene antyder, og ifølge de lokale spillede Viborg sæsonens hidtil bedste kamp, hvor de langt hen ad vejen var mere end jævnbyrdige med Brøndby. Gæsterne fra Vestegnen fik imidlertid afgjort kampen på nogle gode individuelle præstationer, hvor især én spiller trådte i karakter. Nogle rigtig gode uger kronet Brøndbys 10'er, Magnus Warming, har haft nogle rigtig gode uger på det seneste og kronede indsatsen med tre hele scoringer mod Viborg samt en assist til et mål sat ind af Ertugrul Teksen. Dermed kan der ikke herske nogen som helst tvivl om, hvem der var kampens helt store profil. - Ved det første mål kommer Morten Frendrup fri ude på kanten efter at have sat en mand af og lægger bolden skråt tilbage til mig, hvor jeg bare skal sætte en inderside på, sagde Magnus Warming beskedent til 3point.dk efter kampen og fortsatte: - Ved det andet mål får jeg bolden ude på kanten, sætter backen af og lægger den ind til Ertu, som kommer løbende ind i feltet og sparker den ind. - Ved målet til 3-2 får jeg den igen ude på kanten. Jeg tager en dribletur ind i banen, laver et-to med Ertu, tager et træk forbi den sidste forsvarsspiller og lobber den over målmanden. - Ved det sidste mål får jeg fat i en andenbold fem meter fra midtercirklen på deres halvdel. Jeg driver bolden fremad, dribler forbi et par modstandere, får så tacklet mig igennem til sidst og sparker bolden ind. Begge Viborgs scoringer blev sat ind af Lasse Lilbæk. Først med et hovedstød, hvor Lilbæk stod helt fri ved bagerste stolpe på et indlæg og siden på en ripost efter en ellers flot redning af Brøndby-keeper Mads Hermansen. Kampen i tal FK Viborg - Brøndby IF 2-4 (0-2) 07. minut: 0-1; Magnus Warming 24. minut: 0-1; Ertugrul Teksen 35. minut: Gult kort til Benjamin Laursen (BIF) 42. minut: 1-2; Lasse Lilbæk 58. minut: 2-2; Lasse Lilbæk 58. minut: Gustav Steener Olsen ind / Jesper "Jobbe" Lindstrøm ud 59. minut: Roni Arabaci ind / Muamer Brajanac ud 71. minut: Gult kort til Emil Jakobsen (FKV) 73. minut: Lasse Munkholm ind / Mikkel Eslund ud 78. minut: 2-3; Magnus Warming 80. minut: 2-4; Magnus WarmingStillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program Da FC København lidt overraskende samtidig tabte til Silkeborg IF ligner det nu et tæt parløb om mesterskabet. I efterårets sidste runde møder Brøndby IF hjemme FC Midtjylland, som noget uvant ligger langt nede i tabellen. Det store prestigeopgør fløjtes op på lørdag kl. 14:15 - formentlig på bane 12 i Brøndby. Umiddelbart inden - kl. 12:00 - bydes der samme sted på det tilsvarende opgør i U/19-Ligaen. Her må gæsterne fra Ikast ud fra tabellen betragtes som favoritter. I og med at Brøndby IF søndag også tager imod netop FC Midtjylland i Superligaen, er der næste weekend med andre ord lagt op til en trekamp mellem de to på Vestegnen.