3POINT
1723139938-DSC079737.jpg

Adam Møller Karlsen

Nyheder8. aug. 2024

Brøndby melder ud om Legia-fans på Brøndby Stadion

Brøndby IF er kommet med en udmelding efter at en del Legia Warszawa-fans indfandt sig på Brøndby Stadion torsdag aften.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. aug. 2024

Legia Warszawa havde ikke retten til et udebaneafsnit på Brøndby Stadion torsdag aften på grund af en straf fra UEFA. Men de fik det alligevel.

En del polske fans havde nemlig fundet vej til Brøndby Stadion til aftenens Conference League-kamp. Og i stedet for at risikere tumult og ballade ved at smide dem ud, samlede man dem i stedet i den øvre del af udebaneafsnittet.

Brøndby IF har på sin hjemmeside lagt en udmelding op, som lyder:

- Vi har til dagens kamp spottere til netop at identificere eventuelle polske fans, og vi fik op til kampens start identificeret en række polske fans, blandt andet på den nordlige tribune. Vi var forberedte på et sådan scenarie, så vi flyttede de polske fans til en dertil allerede oprettet sektion i udebaneafsnittet. Flytningen skete uden uro eller ballade, siger sikkerhedschef Ronnie Kesby til klubbens hjemmeside.

- Alternativet var at smide dem ud, men risikoen for, at det ville starte voldsom ballade inde på stadion blandt familier og børn, ønskede vi ikke at tage. Hvordan og hvorledes de polske fans har fået adgang til kampen er uvist, men det er klart, at det er noget vi nu skal undersøge.

Der var angiveligt omkring 150 polske fans, som både havde bannere med og sang sejrssang med Legia-spillerne efter kampen.

Mest kommenterede nyheder