3POINT
Hold og Sydsiden fans

Adam Møller Karlsen

Nyheder10. feb. 2025

Brøndby melder alt udsolgt til jubilæumskamp

Brøndby IF har tændt de røde lamper. Jubilæumskampen på fredag er udsolgt.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen10. feb. 2025

Der venter Brøndby IF-spillerne en heftig kulisse, når de fredag aften tager hul på forårssæsonen i Superligaen med en hjemmekamp mod Viborg FF.

Klubbens 60 års fødselsdag skal fejres, så der er disket op til stor jubilæumskamp på Vestegnen. Og det bliver med fyldte tribuner. Brøndby IF melder mandag formiddag alt udsolgt til opgøret.

Vi har i de seneste par år haft stor fokus på at øge udnyttelsen af billetter og sæsonkort, hvilket vi til hver hjemmekamp nu ser effekten af. Med særligt fokus på vores mange sæsonkortholdere har vi i fællesskab nedbragt antallet af tomme pladser fra ubenyttede sæsonkort fra 5.270 pladser i 2019 til 800 pladser i gennemsnit per kamp, siger marketingchef i Brøndby IF Thomas Skov til klubbens hjemmeside.

- Da vi nu også har udsolgt af billetabonnementer, øger vi kravene til fans med et billetabonnement for at sikre os, at de fans med et billetabonnement er personer, som ikke spærrer pladser uden at benytte dem.

- Samtidig med, at kravene øges, lancerer vi endnu flere funktioner i 'Brøndby IF'-appen, som skal gøre det nemmere at frigive eller dele sine billetter, hvis man ikke kan komme til en kamp.

Klubben opfordrer til at man frigiver sin plads, hvis man ikke kan komme til kampen på fredag. Du kan finde en guide til frigivelse af billetter her: Se denne guide til frigivelse af billetter.

Mest kommenterede nyheder