Brøndby med i målfest på Vestkysten
På udebane mod Esbjerg fB i U/17-Ligaen kom Brøndby IF hurtigt bagud med to, men blandt andet på to mål af Muamer Brajanac fik de blå/gule vendt kampen. Alligev

På udebane mod Esbjerg fB i U/17-Ligaen kom Brøndby IF hurtigt bagud med to, men blandt andet på to mål af Muamer Brajanac fik de blå/gule vendt kampen. Alligevel endte det med en sejr til hjemmeholdet. Lørdag eftermiddag var Brøndby IF en tur på Gl. Vardevej i Esbjerg for at møde Esbjerg fB i U/17-Ligaen, hvor de blå/gule er med i den usædvanligt bredde og tætte topkamp. Brøndby-træner Frank Hjortebjerg måtte undvære holdets normale anfører Morten Frendrup, som var rykket op på klubbens U/19-hold, der tidligere på dagen også mødte Esbjerg. Det gav denne startformation:Tobias Juul Matin Saleh - Oscar Salling - Elias Gärtig - Jacob Rasmussen Frederik Nørrestrand - Frederik Valdbjørn Andreas Pyndt Andersen Victor Sørensen - Muamer Brajanac (A) - Roni Arabaci Brøndby fik en forfærdelig start på kampen, hvor de efter blot syv minutter kunne se sig selv ned med to mål - begge sat ind af Mads Zaar. Imidlertid viste drengene fra Vestegnen i lighed med sidste uges kamp mod OB god moral og fik kæmpet sig tilbage i opgøret og en pausestilling på 2-2. - Vores første mål bliver scoret efter lidt tumult inde i feltet, og så havner bolden ude i højre side hos Victor Sørensen, der sparker den hårdt og kort ind i målet. Udligningen bliver scoret af mig efter en dybdeaflevering fra Pyndt, hvor jeg fra en spids vinkel får sparket den lige akkurat, så målmanden ikke kan nå den i det korte hjørne, siger Muamer Brajanac til 3point.dk. Brøndby-angriberen og dagens anfører i fraværet af Frendrup fik cirka ti minutter før tid fuldendt de blå/gules comeback med en scoring til 2-3, som længe så ud til at blive kampens sidste. Brajanac fik en fin aflevering fra midtbanen, afdriblede en forsvarer og sparkede bolden op i nettaget fra kanten af feltet. Vi må vinde den næste kamp Som antydet blev Brajanac' anden scoring imidlertid ikke den sidste i kampen. På opgørets sidste to minutter blev situationen endnu en gang vendt på hovedet, da Esbjerg scorede to gange og dermed sikrede sig sejren med de målrige cifre 4-3. - Ja, det er helt skidt. Ærgerligt, at vi smider det hele til sidst, men vi må bare komme videre og vinde den næste kamp, slår Muamer Brajanac fast og fortsætter: - Målet til 3-3 er et flot langskud, efter et hjørnespark ikke bliver clearet langt nok væk. Til sidst kører de en af deres mange omstillinger og så ender den i kassen på en eller anden måde, forklarer dagens Brøndby-anfører. På trods af nederlaget på Vestkysten er Brøndby IF dog stadig i den grad med i topkampen i U/17-Ligaen, hvor hele seks hold kan nære realistiske forhåbninger om at hente DM-guld, som det ser ud lige nu. Næste opgave for de blå/gule er på lørdag hjemme mod Lyngby BK. Kampen i tal Esbjerg fB - Brøndby IF 4-3 (2-2) 04. minut: 1-0; Mads Zaar 07. minut: 2-0; Mads Zaar 16. minut: 2-1; Victor Sørensen 21. minut: 2-2; Muamer Brajanac 23. minut: Gult kort til Frederik Valdbjørn (BIF) 43. minut: Mikkel Eslund ind / Frederik Nørrestrand ud 70. minut: 2-3; Muamer Brajanac 70. minut: Tobias Lindhardt ind / Elias Gärtig ud 76. minut: Laurids Brandt Andersen ind / Roni Arabaci ud 77. minut: 3-3; Denis Catovic 79. minut: 4-3; Mads BorchersStillingen i U17-Ligaen Brøndby IF's kampprogram