Brøndby Masterclass træner igen
Mandag eller tirsdag starter alle de bedste U-hold fra U/13 og op i Brøndby IF igen med at træne sammen efter visse retningslinjer. Det gælder også de fem ældst

Mandag eller tirsdag starter alle de bedste U-hold fra U/13 og op i Brøndby IF igen med at træne sammen efter visse retningslinjer. Det gælder også de fem ældste hold i Brøndby Masterclass.ARKIVFOTO: Flemming AløI starten af denne uge starter de bedste ungdomshold i Brøndby IF igen op med holdtræning. Det drejer sig om U/13-U/18 hos pigerne, og hos drengene er det U/13-U/19, hvilket svarer til de hold i Brøndby Masterclass, som er knyttet til den professionelle afdeling i klubben. Der vil blandt andet blive trænet efter disse retningslinjer: - Alle træningsgrupper inkl. træner må max være på 10 personer per bane - Ingen high-fives, gensynskram eller anden fysisk kontakt - Grundig rengøring af bolde og andre rekvisitter efter træning - Klubhuset er lukket, så al omklædning og bad foregår hjemme - Der spilles endnu ikke nogen kampe – blot træningsøvelser med god afstand Mandag kl. 15:00 gik de første U/15-drenge fra Brøndby Masterclass igang på bane 12, mens resten af årgangen træner samme sted kl. 16:30. Også kl. 16:30 starter hele U/19 op i tre grupper på bane 4, mens U/13, U/14 og U17 alle starter træningen op tirsdag. Tider og baner kan ses på klubbens hjemmeside. DBU har endnu ikke taget stilling til, hvornår de enkelte U-Ligaer muligvis kan starte igen, eller om de overhovedet bliver gennemført. På et eller andet tidspubkt skal der dog samles et U/19-landshold, idet UEFA stadig fastholder at både Elite Rounds og selve EM-slutrunden skal afvikles. Det skyldes, at slutrunden samtidig gælder som kvalifikation til U/20-VM næste år.