3POINT
simon hedlund

Teis Markfoged

Nyheder6. nov. 2022

Brøndby lukkede mål ind til sidst og spillede uafgjort 1-1 mod OB

Brøndby var foran 1-0, men måtte nøjes med 1-1 ude mod OB.

3point person
Thomas Kramer Nielsen6. nov. 2022

Søndag aften skulle Brøndby IF igen fortsætte jagten på top-6. Det skulle de på udebane mod OB. De blå/gule var uden Daniel Wass, der måtte sidde over med karantæne. Han blev afløst af Josip Radosevic.

Brøndby startede godt ud og var tålmodige i deres opspil, men uden at være farlige. Det farligste forsøg i begyndelsen af kampen, var da OB-forsvaret tabte bolden til Ohi, der ikke formåede at få chancen til at blive helt farlig. OB åd sig lidt mere ind i kampen, men også uden at de formåede, at tilspille sig de helt store chancer. De var farligst, når Minteh udfordrede og når Brøndby-forsvaret koksede. Forsvaret virkede generelt ikke afstemt ved flere lejligheder i første halvleg.

Efter en halv times tid skete der så endelig noget i den ellers meget lige fodboldkamp. Det var Nicolai Vallys, der endnu engang viste hvilken formidabel vision og fodboldintelligens han besidder, og med en skærende aflevering i dybden fandt han Simon Hedlund, der lagde bolden tilbage i feltet, hvor Ohi Omoijuanfo med stor selvfølgelighed stille og roligt kunne sætte bolden i nettet.

Det var en chancefattig første halvleg, og derfor kunne holdene gå til pause med stillingen 1-0 til Brøndby.

Der skulle gå knap 20 minutter af anden halvleg før der kom en nævneværdig chance. Maxsø blev sat til vægs af Minteh, der strøg lige igennem og lagde bolden på tværs. Riveros kom dog i vejen og fik blokeret inden Jebali kunne komme til bolden.

Derefter kom der et par store chancer til Brøndby. Først til Riveros, der løb igennem OB’erne og fik afsluttet. Efterfølgende en chance til Slimane, der afsluttede i det lille felt. Men Martin Hansen i OB-målet reddede begge situationer.

Som vi har set det så mange gange før i denne sæson, kan Brøndby ikke forsvare en føring hjem. Derfor virkede det underligt, da man valgte at tage Ohi ud og skifte Rosted ind, så man spillede med et 5-mands forsvar. Og det havde ligget i luften længe, da OB fik udlignet til 1-1 ved Sabbi, der tørrede netop indskiftede Rosted.

1-1 blev også kampens resultat.

Mest kommenterede nyheder