Brøndby lancerer støtteprojekt for syriske flygtninge
Der er i øjeblikket meget fokus over hele verden på flygtninge fra krigen i Syrien. For kort tid siden offentliggjorde Brøndby IF at man havde taget 4 flygtning

Der er i øjeblikket meget fokus over hele verden på flygtninge fra krigen i Syrien. For kort tid siden offentliggjorde Brøndby IF at man havde taget 4 flygtninge i praktik på Brøndby Stadion, og i dag har klubben lanceret et større støtteprojekt til fordel for 104 syriske flygtninge. Om 3 uger ankommer 104 syriske flygtninge til Danmark, og det er disse flygtninge, Brøndby IF ønsker at byde ordentligt velkommen til Danmark. Administrerende direktør i Brøndby IF, Søren Vadmand, forklarer: - Som klub har vi altid engageret os i vores opland – og igennem vores store fællesskab kan vi række en hånd ud og hjælpe dem, der har allermest brug for det. Vi starter allerede til hjemmekampen i Alka Superligaen mod FC Midtjylland på søndag, hvor der foran stadion vil være opstillet en container, som vi vil opfordre vores egne fans, modstanderholdets fans og de øvrige tilskuere på stadion til at fylde med brugte fodboldstøvler, fodbolde, legetøj, almindeligt tøj og andre ting, der kan hjælpe flygtningene i den hverdag, de skal have til at fungere under opholdet i Danmark. Indsamlingen vil foregå i 3 uger, indtil flygtningene ankommer til Oktober, hvor repræsentanter for Brøndby IF vil overrække det indsamlede til flygtninge, samt byde dem velkommen til fodbold på Brøndby Stadion. Klubben vil ligeledes byde flygtningenes børn velkommen til gratis træning i klubben: - Vi er meget glade for at kunne tilbyde børnene fodboldtræning hver anden uge på Brøndby IFs anlæg. Børnene får lov til at træne, opleve sammenholdet og det at være en del af en klub, Det er et flot initiativ, der er taget uden om den professionelle afdeling i Brøndby IF, og det understreger med al tydelighed at tanken om at bekymre sig om andre, at bidrage til fællesskabet gennemsyrer hele klubben fra amatørafdelingen til de professionelle spillere. Det er svært ikke at blive stolt af at være en del af det. Det er en stolthed, som hele klubben føler, slutter Søren Vadmand.