3POINT
Nyheder14. apr. 2018

Brøndby-kvinderne sejrede i Odense

Brøndbys kvinder besejrede lørdag eftermiddag OdenseQ med 4-0 på udebane. Nanna Christiansen nettede to gange. Lørdag eftermiddag skulle Brøndbys bedste kvindeh

3point person
3point.dk14. apr. 2018

Brøndbys kvinder besejrede lørdag eftermiddag OdenseQ med 4-0 på udebane. Nanna Christiansen nettede to gange. Lørdag eftermiddag skulle Brøndbys bedste kvindehold i aktion i Odense for at spille deres tredje kamp i mesterskabsspillet. Og her skulle Per Nielsens tropper hente sejr nummer tre ud af tre mulige. Nanna Christiansen åbnede ballet efter 26 minutter, da hun blev spillet i dybden og viste god teknik, da hun stille og roligt vippede den over målmanden, der kom stormende ud. Lidt senere i halvlegen var landsholdsspilleren Stine Larsen tæt på, da hun bragede bolden på overliggeren, men de blågule måtte nøjes med 1-0 ved pausen. Det blev der dog lavet om på i anden halvleg, selvom hjemmeholdet kom ud med et godt pres. Men da kampen havde rundet de 78 minutter, slog Brøndby til tre gange, inden dommeren fløjtede af. Først var det Frederikke Lindhardt, der scorede sit første ligamål, da hun gjorde det til 2-0. Siden stod Stine Larsen klar ved bagerste stolpe efter et indlæg og prikkede bolden i nettet og til sidst blev Nanna Christiansen dobbelt målscorer efter oplæg fra Olga Ahtinen. Det endte derfor med en 4-0-sejr til Brøndby, som indtager førstepladsen i tabellen med et enkelt point ned til Fortuna Hjørring. Førstepladsen kan dog være på lånt tid, da Fortuna har en kamp i hånden, som de spiller i morgen mod VSK Aarhus. Artiklen er bragt i samarbejde med:

Mest kommenterede nyheder