3POINT
Frederikke Lindhardt

Teis Markfoged

Nyheder17. apr. 2021

Brøndby-kvinderne hægtede rivalerne fra Fortuna af i mesterskabskampen

Brøndby IFs bedste kvindehold vandt lørdag eftermiddag 4-1 over rivalerne fra Fortuna Hjørring og det ligner nu en kamp mellem to klubber om det danske mesterskab.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen17. apr. 2021

Lørdag eftermiddag tog Brøndbys kvinder imod rivalerne fra Fortuna Hjørring i slutspillet i Gjensidige Kvindeliga. 

Midtvejs i første halvleg havde hjemmeholdet i gul og blå to gyldne minutter. Formstærke Agnete Nielsen bragte Brøndby i front og minuttet efter øgede Frederikke Lindhardt til 2-0. Det var også stillingen ved pausen.

Fortuna Hjørring kom godt ud efter pausen, men Brøndby slukkede håbet om et comeback for gæsterne, da Josefine Hasbo scorede til 3-0. Efter 84 minutters spil lykkedes det så Fortuna Hjørring at reducere efter et hjørnespark, men så slog Nanna Christiansen til i den anden ende og gjorde det til slutresultatet 4-1.

Sejren til Brøndby betyder, at det nu ligner en kamp mellem to hold om det danske mesterskab. HB Køge vandt også og indtager førstepladsen med to point ned til Brøndby. Fortuna Hjørring ligger nummer tre, men har nu hele otte point op til Brøndby.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder