3POINT
Nyheder12. sep. 2018

Brøndby-kvinderne fik godt udgangspunkt med 2-2 ude mod Juventus

Per Nielsens tropper spillede onsdag aften 2-2 på udebane mod Juventus og fik et godt udgangspunkt forud for returkampen i Champions League. FOTO: Signe Abildå

3point person
3point.dk12. sep. 2018

Per Nielsens tropper spillede onsdag aften 2-2 på udebane mod Juventus og fik et godt udgangspunkt forud for returkampen i Champions League. FOTO: Signe Abildå Brøndbys bedste kvindehold tog onsdag aften hul på Champions League, da de på udebane mødte Juventus i det første af to opgør i 1/16-finalerne. De blågule havde det som mål at få et godt resultat med hjem fra Italien og det lykkedes på trods af en vanskelig start. Barbara Bonansea bragte nemlig hjemmeholdet foran i første halvleg og Juventus gik derfor til pause med en 1-0-føring. Det fik Brøndby dog ændret på i anden halvleg og det blev endda til to vigtige udebanemål. Først udlignede Nicoline Sørensen og siden bragte Champions League-debutant Mille Gejl Jensen (billedet) endda gæsterne foran. Til sidst fik Juventus udlignet til 2-2, som blev kampens resultat. Brøndby sikrede sig dermed et rigtig godt udgangspunkt forud for returkampen på Brøndby Stadion om 14 dage. Denne artikel er bragt i samarbejde med:

Mest kommenterede nyheder