3POINT
Nyheder28. sep. 2015

Brøndby-kvartet tættere på EM

Sammen med det danske U/17-landshold har de fire Brøndby-spillere Christian Enemark (nr. 3), Andreas Bruus (15), Casper Hauervig og Karl Dines Appelt (10) vunde

3point person
3point.dk28. sep. 2015

Sammen med det danske U/17-landshold har de fire Brøndby-spillere Christian Enemark (nr. 3), Andreas Bruus (15), Casper Hauervig og Karl Dines Appelt (10) vundet den indledende pulje i EM-kvalifikationen. Det blev endelig afgjort søndag med en sejr over Island.Foto: Søren Weber Juul, U/17-træner i Brøndby IFEfter 0-0 mod Grækenland i søndags og en sejr på 4-1 over Kasakhstan torsdag skulle Danmark spille en slags puljefinale mod Island søndag aften dansk tid. Miniturneringen på vulkanøen i Nordatlanten var en del af kvalifikationen frem mod EM-slutrunden for U/17-landshold næste forår. De to bedste hold i puljen ville være sikre på at gå videre til næste fase af kvalifikationen, som afvikles til marts næste år. Endvidere ville de fem bedste 3'ere i de 13 puljer gå videre. De tre pladser skulle fordeles mellem Danmark, Grækenland og Island.

Andreas Bruus headede Danmark i front

Med en sejr på 2-0 over Island fjernede danskerne enhver tvivl om videre avancement og indtog den endelige førsteplads i puljen. Det kan vise sig vigtigt i forhold til seedningen, når der skal trækkes lod til de syv Elite Round-puljer, som udgør sidste skridt frem mod slutrunden. Efter en lige, chancefattig og lidt nervøs første halvleg fra begge sider fik Danmark bedre fat efter pausen, og i 58. minut headede Brøndbys Andreas Bruus de rød/hvide på vinderkurs efter et hjørne. Denne stilling holdt sig helt frem til næstsidste ordinære minut, hvor Silkeborgs Jeppe Okkels afgjorde kampen endeligt.

Karl Dines Appelt som dansk anfører

Sammen med klubkammeraterne Christian Enemark og Karl Dines Appelt - anfører for Danmerk - fik Andreas Bruus samtlige 80 minutter plus tillægstid mod Island. Efter at have stået i kampen mod Kasakhstan måtte Brøndby-keeper Casper Hauervis se til fra bænken under den afsluttende kamp. Danmark endte dermed med syv point og vandt puljern foran Grækenland med fem point. Disse to hold går videre til Elite Rounds, mens Island på tredjepladsen nok må sige farvel til videre deltagelse. Et point ialt mod Danmark og Grækenland er næppe nok til at blive blandt de fem bedste 3'ere.

Per Bjerregaard med i Island

Med i den danske delegation i Island var i øvrigt som læge den legendariske Brøndby-leder Per Bjerregaard. Fra 1973 og 40 år frem stod Bjerregaard i spidsen for de blå/gule på Vestegnen som enten formand eller direktør. UEFA har endnu ikke sat dato på lodtrækningen til Elite Rounds, men det bliver under alle omstændigheder efter den 31. oktober, hvor de sidste indledende puljekampe finder sted. Elite Rounds afvikles til marts næste år i otte puljer á fire hold for at finde ialt 15 deltagere til slutrunden udover værtsnationen Azerbadjan. Slutrunden spilles til maj næste år.Se målene fra kampen mellem Island og Danmark

Mest kommenterede nyheder