
Teis Markfoged
Brøndby-kvartet på U/16-landsholdet
Fire Brøndby-talenter kan sammen med resten af den danske trup få landsholdsdebut i næste måned. Danmark møder Tyskland i to U/16-landskampe.

Tidligere i denne måned havde landstræner Kenneth Weber samlet en bruttotrup på 52 spillere, som skulle danne grundlaget for U/16-landsholdet i denne sæson. Med fra Brøndby IF var otte spillere, og tre af dem har nu fundet vej til den første U/16-landsholdtrup i sæsonen.
De tre er forsvarsspilleren Malek Bakhit, midtbanespilleren Mads Beyer samt offensivspilleren Bertram Kvist (billedet). Desuden er forsvarsspilleren Matteo Grosso blvet udtaget. Grosso måtte melde afbud til samlingen tidligere i september, menfandt altså alligevel vej gennem nåleøjet.
Sammen med de øvrige 16 spillere i den danske trup står de fire Brøndby-talenter foran deres landsholdsdebut, når Danmark i næste måned spiller to U/16-landskamp mod Tyskland i Duisburg. Kampene spilles fredag den 9. og mandag den 12. oktober. Begge med kampstart kl. 11:00.