3POINT
Nyheder1. okt. 2017

Brøndby kørte SønderjyskE over

Brøndby tog her til aften imod SønderjyskE i en kamp, som hele tiden var under kontrol, og som i sidste ende resulterede i en sejr på 4-0. Kampen startede forsi

3point person
3point.dk1. okt. 2017

Brøndby tog her til aften imod SønderjyskE i en kamp, som hele tiden var under kontrol, og som i sidste ende resulterede i en sejr på 4-0. Kampen startede forsigtigt ud i de første par minutter, men dog med en stor SønderjyskE-chance allerede efter 30 sekunder af opgøret. Bolden blev givet, og sparket op mod de mange fremadstormende Brøndby-spillere, men da bolden blev headet væk fik Michael Uhre en halv friløber, men som Rønnow dog fik forpurret. Kort efter på et hjørnespark til de gulbludsede laver Kliment en fejlaflevering til SønderjyskEs Troels Kløve, der med en medspiller på hver sin side løber op gennem midten mod en chanceløs Röcker. Dog var Brøndby-bagkæden hurtigt om returløbet, og chancen løb ud i sandet. Brøndby trykkede derefter speederen i bund, og efter 15 minutter af kampen satte Brøndby sig for alvor på spillet, der udmøntede sig i store chancer. Efter 24 minutter spillet, kommer Mukhtar på tavlen for første gang i sæsonen. Der opstår en løs chance, da Anthony Jung header bolden ind i feltet mod Kliment, der ligger den til rette for en fri Mukhtar, der på køligste vis placerer bolden i nettet. Efter en halv times spil burde Brøndby havde bragt sig foran med 2-0, da Johan Larsson bliver spillet fri ude på højre siden, og slår et godt indlæg lige ind i fødderne på en fuldkommen fri Kliment, der dog ikke formåede at omsætte den store chance. Brøndby var generelt i første halvleg gode til at udnytte de høje backs, og var således hele tiden en trussel for SønderjyskEs forsvar. Simon Tibbling startede inde for første gang på midten, og var et stort aktiv med sine konstant truende løb og afleveringer. Efter halvleg var det Brøndby, der kom bedst ud ad starthullerne. Der var spillet fem minutter af anden halvleg, da Tibbling lobber en bold over SønderjyskE-forsvaret til Wilczek, der på fornemeste vis forsvarer bolden med sin fysik, men til sidst bliver revet ned og får tilkæmpet sig et straffespark. Mukhtar havde mulighed for at komme på tavlen endnu engang, da han blev sat til at sparke straffesparket, men brændte og sendte bolden en meter over mål. Med tyve minutter igen blev Kliment pillet ud til fordel for Pukki, og dermed blev sidste sæsons super farlige duo genforenet. Og der skulle ikke gå længe før at Pukki viste sin farlighed. En bold blev lagt ned i dybden, og ved kanten af feltet lavede Pukki en bag om støtten-finte, der fuldkommen snørrer SønderjyskE-forsvaren, men afsluttede lige på målmanden. Med ti minutter igen var gassen gået af ballonen for SønderjyskE-mandskabet, og de så meget tunge ud. Ud af ingenting får Kasper Fisker bolden ude ved sidelinjen, og slår et flot indlæg, som finder vej til en fri Johan Larsson, der sikkert sender bolden ind forbi målmanden, og Brøndby var nu foran med 2-0. Og der skulle ikke gå længe før Larsson igen var involveret i et mål. Pukki fik tilkæmpet sig bolden, og sendte den derefter ind ved feltets bue til Larsson, der sparkede et hårdt fladt skud afsted, men som Mukhtar prikkede ind, og dermed stod det så 3-0 til Brøndby. Bedst som man troede, at kampen var slut, lagde indskiftede Halimi fra hjørnet af det lille målfelt et placeret skud over i modsatte hjørne til 4-0, og dermed fik fansene lidt at gå hjem på.    

Mest kommenterede nyheder