Brøndby kommer ikke til at undvære Phiri
Brøndby kommer ikke til at undvære Lebogang Phiri i efterårets sidste to kampe. Han skal nemlig ikke spille om det afrikanske mesterskab med U/23-landsholdet, s

Brøndby kommer ikke til at undvære Lebogang Phiri i efterårets sidste to kampe. Han skal nemlig ikke spille om det afrikanske mesterskab med U/23-landsholdet, som vi tidligere har skrevet om på 3point.dk. FOTO: Robert Hendel Brøndbys fans kan ånde lettet op. Lebogang Phiri kommer ikke til at være et manglende navn på holdkortet i efterårets sidste to vigtige kampe. Han var ellers udtaget til den Sydafrika U/23-trup, der skulle spille om det afrikanske mesterskab i perioden 28. november til 12. december. Men da klubben ikke er forpligtet til at frigive spillere til U-landskampe – heller ikke til slutrunder, var det også op til Brøndby, om midtbanespilleren skulle have lov at tage afsted. Fra Brøndby hedder vurderingen, at man ikke ønsker at undvære Lebogang Phiri i de vigtige kampe mod AaB (den 29. november) og FC Nordsjælland (den 6. december), og at han derfor ikke kommer til at deltage i turneringen. Det bekræfter sportsdirektør Troels Bech over for 3point.dk. Læs også: Brøndby kan komme til at undvære Phiri i tre kampe Ifølge sydafrikanske medier kan U/23-landsholdet komme til at være udelukkende med spillere, der bor og spiller i Sydafrika. For andre europæiske klubber har samme problem med kampe som Brøndby, og ønsker derfor ikke at frigive deres spillere.