3POINT
Nyheder5. nov. 2018

Brøndby kom godt fra start i eSuperliga

Mandag aften blev eSuperliga skudt i gang. eSuperliga er et nyt format inde for e-sport hvor de danske superligaklubber og enkelte nuværende 1. divisionsklubber

3point person
3point.dk5. nov. 2018

Mandag aften blev eSuperliga skudt i gang. eSuperliga er et nyt format inde for e-sport hvor de danske superligaklubber og enkelte nuværende 1. divisionsklubber er repræsenteret i kampen om at blive den bedste danske klub i FIFA19. Hvert hold har 2 spillere repræsenteret for deres hold, og så spiller man dobbeltopgør om den samlede sejr og 3 point. Brøndby IF stiller med to prominente navne inden for e-sporten i form af Daniel "Dingo" og Frederik "Fredberg". Brøndby skulle i runde 1 af eSuperliga ud i et dobbeltopgør mod Vejle Boldklub. Her til aften blev et nyt tiltag inden for den danske FIFA-scene skudt i gang: eSuperliga. Første runde skulle byde på flere tætte kampe blandt de forskellige klubber og Brøndby IF skulle heller ikke få det let i et dobbeltopgør mod Vejle Boldklub. Daniel "Dingo" skulle spille første kamp for Brøndby på hjemmebane mod "LordHjorth" og det skulle vise sig at blive en taktisk præget affære. Begge spillere havde fra kampens start skiftevis bolden og "Dingo" forsøgte med et par gennebrud på venstrekanten med Neymar. Kampen stod dog 0-0, da dommeren fløjtede til pause. Men i anden halvleg skulle der dog komme mål! "Dingo" fik efter et angreb på kanten af feltet fremtvunget et frispark, som Gullit skulle tage sig af. Og på smukkeste vis hamrende den karismatiske hollænder bolden i mål forbi en sagesløs Thibaut Courtois. "LordHjorth" svarede dog hurtigt igen og med et vidunderligt finesseskud fra 30 meter hamrede Neymar bolden op i krogen og så stod det 1-1. Herfra blev det en meget taktisk kamp og begge spillere prøvede at få den sidste afgørende aflevering. Den kom så i det 85. minut. Daniel "Dingo" med flot flot angrebspil på kanten af feltet, videre til en fri Neymar som på smukkeste vis sendte kuglen i mål til en 2-1, som også blev kampens resultat. Næste opgør stod mellem "Kragelund" og "Fredberg". Her skulle "Fredberg" forsøge at kører sejren og de tre point sikkert hjem efter den første sejr til Brøndby på 2-1. Det skulle dog ikke blive let, selvom "Fredberg" kom godt fra start. "Fredberg" lagde ud med en masse hurtigt spil og et par afslutninger på mål og dominerede i store dele af første halvleg. Men bedst som man sad og ventede på at "Fredberg" skulle sætte gang i scoringen, så var det "Kragelund" som fik den i netmaskerne. Efter spil på venstrekanten blev bolden slået ind i panden på en flyvende Vieira og så kunne Vejle Boldklub gå til pause med 1-0. "Fredberg" lagde sig dog ikke fladt ned og anden halvleg var ikke særlig gammel, da Neymar med en masse finurlige driblinger fik snøret et par spillere ved feltet. Et skud endte over hos den brasilianske angriberlegende Ronaldo de Lima og så var der udlignet. "Fredberg" var slet ikke færdig endnu og efter lidt tid skulle 1-2 målet også komme. Gullit blev spillet fri i midten af banen og med frit løb ned mod Courtois i målet, så var det som en leg for "Fredberg" at banke kuglen op i hjørnet. Kampen endte 1-2 og Brøndby kunne trække sig sejrsrigt ud af første runde af eSuperliga mod Vejle Boldklub. I morgen venter de næste kampe for "Dingo" og "Fredberg", når Brøndby IF i runde 2 skal op i mod AC Horsens. Kampene spilles 18.15 og vises på Canal 9.

Mest kommenterede nyheder