Brøndby køber kantspiller i Lyngby
Brøndby har købt Lyngbys 24-årige kantspiller David Boysen, der er blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2018. Brøndby har forstærket offensiven i for

Brøndby har købt Lyngbys 24-årige kantspiller David Boysen, der er blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2018. Brøndby har forstærket offensiven i form af den 24-årige kantspiller David Boysen, der er blevet hentet i Lyngby. Boysen har haft et suverænt efterår i Lyngby, hvor det blev til 11 scoringer i 18 kampe. Netop det er årsagen til, at Brøndby har kapret den hurtige kantspiller. - Vi får i David en spiller, der med sin fart kan og tør udfordre modstandernes defensiv og kan bringe yderligere dynamik til vores offensive spil. Og så har han mål i støvlerne, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside og fortsætter: - David har det sidste års tid vist en stor modenhed i sin tilgang til fodboldlivet, og det har givet pote på fodboldbanen, hvor han er gået fra at være et talent, der tager chancer, til en profil, der tager ansvar. David Boysen og Brøndby er blevet enige om en kontrakt, der løber frem til sommeren 2018. Kantspilleren får nummer 15.