3POINT
Nyheder24. feb. 2020

Brøndby-keeper indkaldt til U/18-landsholdet

Tobias Juul er blevet efterudtaget til det danske U/18-landshold, som onsdag møder Spanien på udebane. Brøndby-keeperen gør dermed klubkammeraten Mathias Kvistg

3point person
3point.dk24. feb. 2020

Tobias Juul er blevet efterudtaget til det danske U/18-landshold, som onsdag møder Spanien på udebane. Brøndby-keeperen gør dermed klubkammeraten Mathias Kvistgaarden selskab i den danske trup. Lucas Ziegler er med U/17-landsholdet, mens ingen Brøndby-spillere er på U/19-landsholdet denne gang. Det sidste er der en forklaring på. Tobias Juul, som til daglig er den af U/19-truppen i Brøndby Masterclass, er blevet indkaldt som 19. mand til det danske U/18-landshold. Danmark skal onsdag i denne uge spille en venskabskamp på udebane mod Spanien. Som en ud af tre målmænd i den danske trup er chancen måske ikke den største, men kommer Brøndby-keeperen i kamp, betyder det debut på U/18-landsholdet efter en enkelt U/16-landskamp mod Skotland for små to år siden. Klubkammeraten Mathias Kvisgaarden er blandt de 18 oprindeligt udtagne. U/19-landsholdet skal også en tur til Spanien i denne uge for at spille en venskabskamp, og denne gang er det uden Brøndby-spillere i truppen. Normalt set ville Anis Ben Slimane og Morten Frendrup være blandt de førate navne på landstrænerens blok, men de to spiller på Superliga-holdet i Brøndby, og der er ikke tale om en officiel landskampstermin. Til gengæld kan endnu en Brøndby-keeper komme i aktion, når der danske U/17-landshold tirsdag og torsdag spiller venskabskampe på udebane mod Frankrig. Lucas Ziegler var blandt de udvalgte, da holdet blev udtaget for omkring to uger siden. Det danske landskampsprogram i denne uge: 25/2 kl. 16:00 på Stade Pierre de Coubertin i Cannes: Frankrig - Danmark (U/17) 26/2 kl. 11:30 i San Pedro del Pinatar: Spanien - Danmark (U/19) 26/2 kl. 17:00 i San Pedro del Pinatar: Spanien - Danmark (U/18) 27/2 kl. 11:00 på Stade Pierre de Coubertin i Cannes: Frankrig - Danmark (U/17)

Mest kommenterede nyheder