Brøndby-kant bliver ikke klar til Superliga-start
Brøndby-kanten Elba Rashani har længe døjet med en lyskeskade, som også holdt ham ude den sidste del af efterårssæsonen. Nu står det klart, at han heller ikke b

Brøndby-kanten Elba Rashani har længe døjet med en lyskeskade, som også holdt ham ude den sidste del af efterårssæsonen. Nu står det klart, at han heller ikke bliver klar til starten af foråret. Elba Rashani skiftede i sommer norske Odd ud med Brøndby. Her blev det i efterårssæsonen til 11 optrædender, hvoraf otte var fra start, med to mål og en enkelt assist til følge. Nordmanden døjede dog med en lyskeskade, som betød at han manglede de sidste procenter. Derfor valgte Thomas Frank at spare kantspilleren i efterårets sidste tre kampe, så han kunne være klar til forårssæsonen. Det er dog ikke lykkedes. - Jeg slider stadig lidt med min lyskeskade. Det går fremad, men det går langsomt, så jeg regner med nok at gå glip af de første to, tre Superliga-kampe, siger Rashani til BT. - Jeg skal prøve at træne lidt i Portugal, men det bliver ikke til noget fodbold for mig. Jeg må cykle og lave andre ting. Jeg trives godt i Brøndby, og Thomas Frank er tålmodig med mig, så jeg træner hårdt nu med den alternative træning og bliver snart klar. Rashani er 21 år og har skrevet under på en fire-årig kontrakt med Brøndby.